Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - III. Den førromerske Tid. To hjemlige Grupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Vognene fra Deibjerg.
Stokke. Udvendig ere de prydede med tynde Bronzebeslag, og fra Overkanten reise
sig to Opstandere, der ere udstyrede med charakteristiske Mandshoveder med Over-
skjæg; Pupillerne i Øinene ere udborede til Indlægning. Endestykkerne, Under-
stillingen og Vognstangen ere ligeledes forsynede med rige Bronzebeslag, hvori dels
gjennembrudte, dels drevne Ornamenter. Mellem disse sees de foran omtalte hellige
Tegn med buede Arme (S. 420). Hjulnaver og Fælger ere af Asketræ, de første
omsluttede af solide Bronzebøsninger indvendig og udvendig, de sidste dannede af
et enkelt langt Stykke Træ, der er bøjet sammen under Ophedning og derefter om-
givet med en solid Jernskinne, der er lagt paa i glødende Tilstand. Vognstangen
afsluttes af et tykt støbt Bronzestykke med et Hul til Fastgjørelse af Aaget.
De gjennembrudte Mønstre ere i Slægt med La Téne-Stilen
og altsaa af fremmed Oprindelse; men Arbeidet er utvivlsomt
nordisk. Ganske tilsvarende Ornamenter kjendes ikke fra Udlandet,
og de mange Vogne, af hvilke der er fundet mindre Rester i
Frankrig, Rhinegnene, Schweiz og Ungarn, ere ikke lidet afvigende
baade i Hovedform og Enkeltheder. Meget usandsynligt er det
ogsaa, at der langveisfra skulde være kjørt tre ensartede Vogne op
til Jylland og Fyen.
Det blev foran nævnt (S. 451), at der i en Brandplet paa
Langaa Mark er fundet samtlige Jern- og Bronzedele til en Vogn
af ganske samme Art som Kjøretøierne fra Deibjerg Mose. I det
fyenske Fund er Vognen bleven brændt paa Ligbaalet, og derefter
ere Resterne nedlagte i en stor Jernkjedel sammen med et rigt
Gravudstyr. Det tør vel heraf sluttes, at alle disse Vogne have
været til Brug i Livet og ikke bestemte til Tjeneste ved Templet,
til Optog med Gudebilleder el. lign. Paa Vognen blev Liget ført
til Baalpladsen, og det laa da nær at sætte det Hele paa Baalet.
Ikke usandsynligt forbandt man hermed Forestillingen om, at den
Døde kunde have Brug for den i det kommende Liv eller paa
Reisen til de Dødes Hjem. Disse Tanker laa nær i Hedenskabet.
I Norden træde de senere i Oldtiden stærkt frem i Gravfundene
af Vogntøi og Hesteskeletter. De nysnævnte Vognfund fra Grave
i Vesteuropa vise, at ikke meget fjærntboende Folk havde for
Skik at udstyre den Døde med et Kjøretøj. Enestaaende som
Langaa-Fundet er, kunde det skyldes en Efterligning af denne
fremmede Skik.
Bedre end noget andet give de bronzebeslagne Vogne en
Forestilling om, hvad den nordiske Haandværker formaaede at
frembringe i denne Tid. Mange foran omtalte Enkeltheder have
allerede vist, at baade Jernet og Bronzen bleve forarbeidede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
