Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - III. Den førromerske Tid. To hjemlige Grupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indre Tilstande og Aandsliv. 473
Retning synes at have gjort sig gjældende; dette tør vel sluttes
af, at Vaabenfundene ere overmaade sjældne i Sammenligning med,
hvad der var Tilfældet baade i Bronzealderen og i den senere Del
af Jernalderen. Tillige forekomme Vaaben almindeligere, jo mere
man nærmer sig de Egne, hvor de krigerisk herskende Kelter
havde deres Sæde. Vort Land laa vistnok ganske udenfor det
Omraade, hvor Tidens historiske Tildragelser foregik.
Kun nølende drager man Slutninger af denne Art, der lede
fra de foreliggende Oldsager over til indre Tilstande og Aandsliv
i den svundne Tid. Et sikkert Udgangspunkt giver dog Op-
tagelsen af den fremmede og langveisfra hidførte Gravskik. Ind-
retningen og Anlæget af Gravene kan ikke importeres paa samme
Maade som Bøilenaale og Kar; men Overensstemmelsen med det
fremmede er i begge Retninger lige stor. Den fremmede Ind-
flydelse har da havt andet og mere at betyde end, at der blev
tilført Norden nye Brugsgjenstande og nye Forbilleder; den har
sikkert nok trængt dybt ind 1 Nordboens Tanker og Forestillinger.
Paa et enkelt Punkt bydes der Træk, som endog bringe i umid-
delbar Berøring med de udenfra modtagne, nye Ideer.
Et paafaldende stort Antal Urner fra Gravpladserne ved Aarre
og ved det nærliggende Gunderup manglede et eller to Ører. Af
ialt 25 Kar med to Ører havde kun 4 Ørerne hele; 14 af dem
manglede begge Ører; ved 7 var det ene afslaaet. Af 16 eenørede
Kar havde kun Halvdelen bevaret Øret. Dette kunde synes at
være ganske tilfældigt. Men paa flere samtidige Gravpladser i
Hølsten er det samme iagttaget, og her har man eengang fundet
Karrets to afslaaede Ører henlagte indeni det, øverst mellem de
brændte Ben, og en anden Gang under Bunden af Karret. Det
var da ikke gamle Lerkar med afstødte Ører, som bleve benyttede.
Og søger man længere bort, da møder det samme Træk ved
store Urnefund fra Tydskland og Bøhmen. Endnu ved Villanova
i Etrurien (S. 436) omtales det endog som en Regel, at toørede
Kar mangle det ene Øre. Man ledes til at tro, at der ligger en
fælles Tanke til Grund for dette Forhold; mulig er Øret paa en
vis Maade ritualmæssig blevet afslaaet for symbolsk at betegne,
at Gravkarret ikke mere skulde bæres og flyttes, men henstaa
urokket med Levningerne af den Døde, og man kan ikke vægre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>