- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
492

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - V. Grave og Fund fra den romerske Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492 Forestillingerne om det andet Liv.

kun at nævne de alt foran omtalte Pladser (S. 436 flg.), og lige-
ledes gjennem Østerrig og Tydskland indtil Danmarks Grænse
følge de bestandig med de gruppevis optrædende Kar. Den blank-
sorte Overflade paa de jydske Lerkar (S. 484) kan nævnes som en
anden Eiendommelighed, der betegner denne samlede Meddelelse
fra Syd til Nord; en lignende Overflade frembyde .Mæanderkarrene
fra Etrurien, Schlesien og Hannover — og da ogsaa Lerkarrene fra
Frankrig, som have tilsvarende Tegninger.

Men denne Meddelelse har bestaaet i noget mere end det, at
visse Ornamenter ere blevne afgivne fra Folk til Folk, at man har
lært hinanden at behandle Leret paa en vis Maade, og at man paa
rent ydre Maade har efterlignet nærmeste Nabo ved at nedsætte
mange Kar i Graven. Naar man optog en ny Skik og gravlagde
den Døde med Mad og Drikke, da skete dette utvivlsomt, fordi
man havde modtaget nye Forestillinger om Livet hinsides.

De mange Kar betragtes sædvanlig som hidrørende fra et
Gravoffer eller som mindende om enffestlig Sammenkomst, der
ledsagede Gravlæggelsen. Dette synes dog ikke at være den rette
Opfattelse. Hvad der findes i selve Gravene, maa antages at staa
i Forbindelse med Livet hinsides. Det kan ikke oversees, at Kar-
rene danne hele Spise- og Drikkesæt, en hel Opdækning, som den
hørte sig til, med parvis opstillede Drikkehorn, to ensdannede
Glasskaale, to Sølvbægre af samme Form. Den Døde lagdes i
Graven, som man ønskede og tænkte sig, at han skulde have det
i det kommende Liv. Han blev paaklædt, pyntet og henlagt om-
given af Mad og Drikke som til et Gjæstebud. Saaledes har man
tænkt sig Tilværelsen fortsat hinsides, i idel Nydelse. Om Kamp-
liv og Seire, om Ære og Bedrift har der ikke været Tale. Derfor
fik den Døde i Reglen ingen Vaaben med sig; dette foran be-
rørte Forhold finder saaledes en rimelig Forklaring.

Men hvad Gravapparatet her viser med Hensyn til Forestillingen
om Livet efter Døden, er vidt forskjelligt fra Indholdet af Valhals-
læren, som denne kjendes fra Oldtidens Slutning. Vikingens
Kampliv blev ikke afbrudt ved Døden. Ganske i Overensstemmelse
hermed fik han sit hele Vaabensæt med sig i Graven, medens
Mad- og Drikkekar ikke længere indtog en fremtrædende Plads
i hans Udstyr. Dette er et nyt Exempel paa den Vexlen af
Anskuelser, der spores paa saa mange Steder i Oldtiden, og til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free