Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - V. Grave og Fund fra den romerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravformen uden religiøst Grundlag. . 495
Ogsaa sydpaa i de germanske Lande træder Begravelsen samtidig
frem i forskjellige Egne, medens Ligbrændingen andetsteds be-
varedes.. At angive Udgangspunktet for den nye Skik er næppe
muligt; utvivlsomt maatte der søges længére tilbage end til Ro-
merne, som først senere ret almindelig indførte Begravelse af
ubrændt Lig. Endnu maa man nøjes med at paavise det nye
Træk og i det hele den brogede Mangfoldighed, som møder i
denne Tid, i stærk Modsætning til den tidligere Ensartethed. Lig-
brænding og Begravelse med alle dermed følgende Forskjelligheder
i Gravens Form, Høi eller Anlæg under flad Mark med meget af-
vexlende Indretning af Gravene, Alt findes samtidig i samme
eller forskjellige Egne, kun med en Tendens til en, snart lokal,
snart temporær Fastholden af visse Egenheder. Ikke anderledes er
Forholdet egentlig indtil Oldtidens Slutning, dog at Begravelse af
ubrændt Lig i det hele efterhaanden vinder en større Udbredelse.
Man var nu langt fra de primitive Tilstande "med deres ens-
artede Gravskikke, i hvilke den ledende Tanke træder tydelig frem.
Fra den romerske Periode af spores der en Opløsning af det gamle,
en Blanding med nye Elementer, en Usikkerhed og Vaklen, der
ganske stemmer med, at Landet nu var mere aabent for fremmede
Ideer, at Udviklingen var videre fremskreden, og at Hedenskabet
allerede hældede mod sin Slutning (S. 332). Ligbrænding og Begravelse
betød fra nu af intet, ganske som i Grækenland og Italien, hvor
forlængst de herfor til Grund liggende Ideer vare glemte (S. 328),
og hvor man saa ganske sorgløst paa den Modsætning mellem de
to Fremgangsmaader ved Ligets Behandling, som engang havde
havt. en væsentlig Betydning. Først med Christendommen fik
Gravskikken paany et religiøst Grundlag. I Jernalderen have Gra-
vene saaledes ikke den samme Interesse som for de ældre Perioder;
de lære os ikke meget, langt mindre end selve Oldsagerne. Dog
have de bestandig en vis Betydning som samtidige Vidner fra de
fjærne Tider, og tillige maa de betragtes, ialtfald i deres Grund-
træk, fordi de ere Hovedfindestedet for Oldsagerne.
I Jylland forekommer i den romerske Tid en egen Art af
Grave, bestaaende af større, stensatte Kister, hvori der i Reglen
findes nedlagt et enkelt, ubrændt Lig; kun undtagelsesvis er der
truffet brændte Ben. Disse Stengrave, som nu kjendes fra mindst
40 Steder, alle fra det nordligere Jylland og mange i de to nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
