Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - V. Grave og Fund fra den romerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravene i omliggende Lande. 5OI
massive Fødder og Bærehanke, to Øsekar med deri sluttende Si, Dele af Sølvbægre
og Lerkar, sammensmeltet Glas, utvivlsomt af Kar, halvsmeltede, tynde Guldplader,
tre Bronzesporer, Fragmenter af en Fibula, en Bennaal og en Kam o. a. m.
Atter Bornholm danner et nyt Led i den hele vexlende Række
af Gravformer. " Der træffes her næsten udelukkende Brandpletter
af samme Art som de ældre, fra den førromerske Tid (S. 444). De
nye Ideer træde paa den afsides liggende Ø først senere frem i
Gravskikkene; men Industrien har den hurtige Import givet ganske
det samme Præg som i det øvrige Danmark.
En lignende Vexlen fra Sted til Sted af Gravform og Grav-
skik, som her er. bemærket ved Fundene fra Jylland indtil Born-
holm, kan paavises i det øvrige Skandinavien og i Tydskland fra
Romerrigets Grænser indtil Weichselegnene og Østersøen; de for-
skjellige Omraader have deres mere eller mindre fremtrædende
Eiendommeligheder. Paa den anden Side har Gravenes Indhold
baade af fremmede og af hjemlige Sager gjennemgaaende et ens-
artet Præg. Over hele det store Omraade er det en fælles Kultur,
som afspeiler sig i Fundene fra de første Aarhundreder eft. Chr.
Det fra Fortiden modtagne Grundlag, hvorpaa der byggedes, var
jo ikke væsentlig forskjelligt, og de romerske Indflydelser vare
overalt de samme, kun at de større eller mindre Afstande fra
Romerriget maa have havt noget at sige; ved en Sammenligning
mellem de danske og de germanske Fund træder dette dog ikke
kjendelig frem.
Det skjønnes klart af det archæologiske Materiale, at den ro-
merske Paavirkning overalt har havt baade Omfang og Dybde.
End tydeligere vilde dette vise sig, dersom Sprogforskeren og
Litterær-Archæologen kunde tidsætte de Optagelser fra den klas-
siske Verden, som vides at være skete — af Aarets Inddeling, Be-
tegnelsen af Ugedagene ved Gudenavne i Analogi med den romerske,
af mange enkelte Begreber — og dersom Mythologen formaaede
at eftervise tilsvarende Laan. Men allerede Dateringen, som falder
sikker for Archæologen, stiller paa de andre Omraader næsten
uovervindelige Vanskeligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
