- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
514

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - VI. Folkevandringstiden. Fremmede og nordiske Elementer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STA Kunstretningens Oprindelse.

de to adskilte Figurgrupper synes at maatte være fremgaaede fra
samme Grund, af samme kunstneriske Trang til at danne figurlige
Fremstillinger og da navnlig Dyrebilleder. I Bronzealderen naaede
dog denne Bevægelse ikke til fuld Udvikling; den :afbrødes ved
den stærke Tilførsel udenfra af nye Elementer i den ældste Jern-
alder. Anden Gang seirede derimod den barbariske Kunst, idet
den lodes uforstyrret, saaledes at den kunde faa sin mærkelige
Fuldendelse i den efterromerske Tid.

I et særligt Afsnit skal det længere fremme blive vist, hvor-
ledes hele denne Kunstretning egentlig maa opfattes. Her nævnes
det kun, at man har misforstaaet dens første Stadium i Folke-
vandringstiden ved at opfatte dette som udelukkende grundet paa
Laan fra den romerske Kunst. Dyremotiverne skulde være kopie-
fede efter romerske Forbilleder. Vistnok anvendtes Dyrehoveder
ikke sjælden i den græsk-romerske Verden til at afslutte og
dekorere; paa Skeer og Kander, ved Stole og Borde findes Dyre-
hoveder anbragte paa denne Maade. Det er den hele Dyre-
række, som forekommer her: Løve, Svane og And, Hund, Hest,
Æsel og Vædder, ethvert plastisk Dyr maatte afgive sit Hoved til
Dekorationen. Men et Blik paa de ovenfor afbildede Dyrehoveder
fra Norden vil sige, at de ikke, som man har ment, kunne gjen-
give romerske Løver og Griffer... Hvor særdeles ringe Ligheden
er, vil fremgaa af Sammenstillingen under Fig. 307—308 af et
romersk Grifhoved af Bronze og et nordisk, træskaaret Fuglehoved,
der af alle de foreliggende Billeder kommer det nærmest. Begge
disse Stykker hidrøre fra det store Vimose Fund paa Fyen, som
nedenfor omtales; det første har prydet en Hjelmkam, det sidste
dannede Grebet paa et Kar. De ere ganske samtidige og have
været i Hænde paa de samme Folk. Forsaavidt kunde de være
Forbillede og Efterligning; men nogen virkelig Slægtlighed frem-
byde de ikke. De have kun en ganske almindelig Lighed, idet
de begge indeholde de Træk, som betegne det kraftige Rovfugle-
hoved. Og paa samme Maade staaer det med alle de øvrige
Figurer. De nordiske Dyr ere af en egen, barbarisk Æt og ikke |,
hentede fra den romerske Verden. Det vil tillige bemærkes, at
saafremt Dyrene skulde være laante fra Romerne, da maatte ogsaa
Menneskebillederne være det. Men ingen vil i dem finde nogen
Enkelthed, der kunde være afledt fra den romerske Kunst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free