Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - VIII. De store Mosefund fra Folkevandringstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De øvrige Fund. 543
spidser af Jern og Ben, 70 Skjoldbuler af Jern og flere af Bronze,
Skjoldbrædder og Metalbeslag til Haandtagene. Fremdeles en Del
Ridetøj, derimellem Bidsler; Smykkesager: Fibulaer, Knapper, Perler
og Hængeprydelser; Toiletsager: Benkamme, Niptænger og Øreske;
endvidere Kar af Træ og Ler, 76 Jernknive, 37 Øxer, Jernsyle i
Skaft, 34 romerske Sølvmønter samt endelig flere Hesteskeletter.
Flere andre Moser eller Søer have ydet beslægtede Fund, der
vel indeholde et ikke ringe Antal Sager, navnlig Vaaben og Ride-
tøj, men dog ubetydeligt i Sammenligning med de 4 store Fund.
Det maa lades uafgjort, om dette beroer paa, at der ikke er blevet
henlagt mere paa disse Steder, at Fundene ikke ere blevne fuld-
stændig fremdragne eller, at noget atter er borttaget i Oldtiden;
thi hellerikke denne Mulighed er udelukket. To af disse Fund ere
fra Veile Amt, det ene fra Vingsted Mølledam, Bredsten Sogn,
tæt ved Veile Aa, det andet fra Dallerup Sø, Thyrsted Sogn,
c. /, Mil fra Horsens Fjord; her optoges Oldsagerne i Kanten af
Søen. To andre Fund hidrøre fra Hedelisker i Skjødstrup Sogn,
c. 7, Mil fra Kalø Vig, og fra Trinnemose i Thorslev Sogn, i den
jydske Halvøs næstnordligste Herred. Noget afvigende er Fundet
fra Porskjær, Underup Sogn, ved Horsens, idet der herfra foruden
en Del Smykkesager haves en Mængde Dopsko til Sværdskeder
og Dele af Beslag til Sværdfæster, men ingen Klinger. I Tranebær
Mose, paa Lindet Mark i Holmans Herred, er der fundet Vogndele
i Mængde, Hjul, Axer og Stænger, men kun meget faa andre
Sager. Hertil komme de nedenfor omtalte Fund fra Illemose og
Krogsbølle i Nordfyen og mulig endnu enkelte smaa Fund fra Sjæl-
land og Bornholm.
Det rige Indhold af disse 4 store og 8 mindre Fund maa
vække Ønsket om at se billedlig fremstillet, hvorledes Folke-
vandringstidens Krigere vare udstyrede. Dette er vist i omstaaende
Gruppe, hvis Enkeltheder alle gjengive foreliggende, originale
Stykker. En langærmet Kjortel foreligger i Thorsbjerg Fundet.
For- og Bagsiden dannes af særskilte Stykker. Ærmerne ere
skaarne af et andet, mønstret Stof og tilsyede. Kantningerne dannes
af smukke og kunstfærdig vævede eller udsyede Borter. Ben-
klæder, der naa indtil Anklen og med Fødder tilsyede af et andet,
solidere Stof, foreligge i det samme Fund; fremdeles Lædersko
med indpressede Ornamenter og udskaarne til at sammenbindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>