- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
559

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - VIII. De store Mosefund fra Folkevandringstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forstaaelsen af Fundene. 559

Og man har efterladt det hele paa Pladsen, de værdifulde
Sager af Sølv og Guld, de hele og de søndrede Vaaben, Trug,
Lerkar og nedhuggede Heste. Det er vist rigtigt, hvad der er
fremsat af Worsaae, at dette skete ifølge Skik og Brug, som et
Seirsoffer til Guderne. Der er foran talt om de Sager, der i Sten-
og Bronzealderen bleve henlagte som Enkeltmands Offer til Guderne;
i det følgende Afsnit skulle de tilsvarende Fund fra Jernalderen be-
handles, og da under særlig Bevisførelse for, at Sagerne henlaa
udækkede og synlige. Til disse mindre Fund synes de store
Henlægninger ganske at svare, som samlede Ofre fra en talrig
Krigerflok.

Det er her forsøgt — man kan sige at læse den Fortidens
Bog, som de store Mosefund lægge opslagen for os; men mangt
et Sted er vanskeligt at tolke, og ikke enhver har let ved at for-
staa det gamle Sprog. Det er derfor godt, naar der kan hen-
vises til Oldskrifter af sædvanlig Art, der fortælle det samme, som
her er blevet læst ud af Fundene. Ved Siden af andre Beretninger
maa navnlig Cæsars anføres om Gallerne (VI, 17), der, »naar de
gaa i Kamp, som oftest love Byttet til Guderne. Naar de have
sejret, ofre de Dyrene og samle de øvrige Sager paa ét Sted. I
mange Stater sees sammendyngede Hobe af saadanne Såger paa
hellige Steder. Kun sjælden hænder det, at nogen er ligegyldig
overfor det hellige, saaledes at han enten skjuler Byttet hos sig
eller borttager det, der er henlagt, og herfor er der sat den
haardeste Straf.« Dette Sted fortæller baade om Anledningen til
de nordiske Ofringer og angiver Grunden til, at de mange Sager
have faaet Lov til at henligge urørte, indtil Plantevæxten langt om
længe dækkede "dem, og Tildragelsen sluttelig gik af Minde. Paa
keltisk Grund turde tilsvarende Ofringer foreligge i de store Fund
fra Tiefenau ved Bern og fra det foran oftere nævnte La Téne i
Neuchåtel-Søen (S. 453).

Om de øvrige foran nævnte Mosefund, der vel ere af samme
Art som de fire store Fund, men langt mindre fyldige, skal intet
udtales, forsaavidt de ere fremdragne i ældre Tid. Til en nærmere
Bedømmelse mangle de nødvendige Oplysninger. Anderledes staaer
det med to Fund, begge fra det nordlige Fyen, der ere fremdragne
i de sidste Aar. I Illemose, ved Rynkeby, laa Sagerne 2:/,’ dybt
under Grønsværen ved en Søbred. Der fandtes en stor Baalplads;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free