Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldhorns-Fundene. 565
se, hvad mærkeligt hun havde fundet; men de sagde, at det kun var et ubrugeligt
Jagthorn og råadede hende til at kaste det bort. Hun tog det dog med sig, skjøndt
hun bar paa en tung Bylt, vadskede det i en Bæk og saa nu, at det ikke var noget
almindeligt Horn. Hjemme blev hun udleet, fordi hun brød sig om det værdiløse
Stykke; men hun rensede det. fuldstændig og bragte det saa til Tønder for at faa at
vide, hvad for Metal det var. Her lod hun en anden Kvinde vise en af de løse
Ringe, som omgave det indre Horn til en Guldsmed, idet hun frygtede for, at hun
selv .ikke skulde faa Sandheden at vide. Svaret lød, at det var Guld, og nu rygtedes
det vidt og bredt, at der var fundet et stort Guldhorn. Kong Christian IV. var
dengang i Gliickstadt sammen med Prinds Christian. Man fortalte ham om Fundet,
og et Bud blev afsendt for at erfare nærmere om Sagen og hente Hornet. Da
Prindsen nu saa.det, behagede det ham høilig, og Kongen skjænkede ham det, for
at der kunde gjøres et Drikkehorn deraf; lukket i den spidse Ende med en Knap,
som bar Christian V.s Navnetræk, kom det til at pryde Prindsens Skjænkebord.
Pigen blev endelig kaldet, for at hun selv skulde fortælle om Fundet, og fik en
anseelig Pengegave med hjem.
Næsten 100 Aar derefter, i 1734, fandtes det andet Horn af en
fattig Husmand, Jerk Lassen, som vilde grave Ler ikke langt fra
sin Bolig. Det laa et Kvarter dybt, paa Siden og, som det be-
rettes, i nogle faa Skridts Afstand fra det Sted, hvor det første
Horn var fundet. Paa denne Angivelse kan der dog ikke lægges
megen Vægt. Et Findested, der ikke er særlig mærket, vil næppe
kunne paavises ganske nøiagtig efter 100 Aars Forløb. Hornet
blev bragt til Godseieren, Grev Schak, som overgav det til
Kong Christian VI., der lod udbetale Bonden en Belønning af
200 Rdl.
Saaledes lyde Fundberetningerne om de mærkeligste og tillige
værdifuldeste Stykker fra Oldtiden, som nogensinde ere fremdragne
i Danmark. Men deres store Værdi blev Aarsag til, at de tabtes.
Ved falske Nøgler skaffede en Tyv sig i 1802 Adgang til det
Kgl. Kunstkammer, hvor Hornene dengang opbevaredes, og han
indsmeltede dem strax. Vi ere nu alene henviste til de gamle
Afbildninger, som, omend tilfredsstillende med Hensyn til Frem-
stillingerne som Helhed og til det almindelige Præg, dog efterlade
Tvivl om mange Enkeltheder. Ikke engang en Afstøbning er be-
varet, idet de til Udlandet sendte Kopier ere gaaede til Grunde.
Ogsaa de gamle Beskrivelser ere noget mangelfulde. Saameget er
dog sikkert, at begge Hornene bestode af et indre, glat Horn af
mindre fint Guld og en ydre Beklædning, dannet af tæt sammen-
sluttende Ringe af særdeles fint Guld; oprindelig have disse Ringe
sikkert været fastloddede. Paa dem fandtes der dels indpunslede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
