- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
568

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

568 Ole Worms Tydning.

Slanger og Væsner med Slangehale, foruden flere ubestemmelige
Figurer, Stjerner og Ornamenter. Hvad er nu Betydningen af alle
disse Billeder og Tegn? Der kan svares ganske kort herpaa: det
vides ikke. Lidet fristende er det da at bruge mange Ord, og
dog kan dette ikke undgaaes. Det maa nemlig forklares, hvorledes
det er gaaet til, at Billederne ere blevne tydede mange Gange, og
det fortræffeligt, men at de bestandig ere lige utydelige. Det
væsentligste er dog, at der herved vil vindes et godt Udgangs-
punkt for Bedømmelsen af andre ligesaa interessante Tydninger af
billedlige Fremstillinger fra Oldtiden.

To Aar efter at det første Horn var fundet, udgav Ole Worm
sit lærde Skrift, hvori han fremsatte en fuldstændig Tydning af
Billedrækken: Det var en allegorisk Fremstilling af Menneskets
Dyder og Laster, af Fredens og Krigens Idræt og af Døden som
den sidste Afslutning. En tiltalende Forklaring, dyb og stor, hel-
støbt og værdig det anseelige og værdifulde Stykke. Og alle
Billederne lode sig bringe ind under den.

Den øverste Ring viser (Fig. 350 tilvenste), ifølge Worm,
Mennesket angrebet af Slanger, der sindbilledlig fremstille de onde
Magter. Med oprakte Arme jamrer Mennesket over sin Elendig-
hed. — Et Dyr med menneskeligt Hoved til Betegnelse for det i
dyrisk Tilstand nedsunkne Menneske, og paa begge Sider et
Menneske med opstrakte Arme for at vise, at der maa søges Hjælp

hos Guderne. — Et Menneske, som med Vaaben værger sig mod
det Onde i en Slanges Skikkelse. — Fiskene betyde Vellysten,

den graadige Grib er Symbolet paa det voldsomme Angreb; disse
Figurer minde om, at man skal værge sig mod det Onde. En
Slange synes at opmuntre Gribben. — Med opløftede Arme be-
klager Mennesket, at Fuglen (Gridskheden) angriber Fisken (Svag-
heden). — Forneden tilvenstre forjager et Menneske en Slange,
men angribes bagfra af en anden; dette paaminder om at være
omsigtig mod det Onde. — Det samme Billede som foran i øverste
Række for at indskærpe dets dybe Sandhed. — Atter en Gjen-
tagelse fra øverste Række, men med nogen Forandring. Dyret
har en Strikke om Halsen og trues med en Stok; det vil sige, at
de, som ikke kunne holdes til Dyden ved lempelige Midler, maa
aves ved Svøbe og Lænke. — Et Dyr med Menneskehoved staaende
paa en Fisk til Betegnelse af dem, som give efter for Lysterne. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free