Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
org
572 Sølvkjedlen.
herimod: der har kunnet øses mange hele Sammenhæng ud af den
samme Billedrække.
Ja! var det endda givet eller dog sandsynligt, at vi kunne
finde den senere Oldtids Valhal paa disse Horn fra Folkevandrings-
tiden, saa var der Anledning til at skjænke en herfra hentet og vel
sammenhængende Forklaring nogen Tillid. Men hvor tiltalende
dette end vilde være, maa det vistnok siges at være lidet sand-
synligt. Blandt talrige figurlige Fremstillinger, dels samtidige, dels
lidt ældre eller noget yngre end Guldhornene, hår der ikke med
Sikkerhed kunnet paavises nogen af de senere Valhals-Skikkelser.
É: Det er, som var man i en ganske anden Verden. Øxen, som den
| trehovedede Guddom holder i Haanden, er ikke Thors-Hamren,
som denne kjendes fra Vikingetiden. »Fuglen-Thjasse« paa »Fisken-
g Loke« sees, som foran omtalt (S. 515), andetsteds, hvor ingen Om-
| givelser give Vink om, at Bestemmelsen er rigtig. Derimod kjendes
Rovfuglen over Fisken fra den klassiske Kunst. Her høre ogsaa
Guldhornenes Centaurer hjemme. En trehovedet Guddom havde
ogsaa Græker, Romere og Galler. De eneste Billeder, som ere
bestemmelige, høre da ikke hjemme i den særlig nordiske, men i
en langt større Gudekreds fælles for mange Folk og, som det
synes, repræsenterende religiøse Meddelelser fra Folk til Folk, der
ganske svare til de Kulturmeddelelser, som saa ofte ere paaviste 1
dette Skrift. Guldhornsbillederne udtrykke Forestillinger, der ligge
forud for det os bekjendte Valhal, og dersom de dog fremstille
dets Guder, have disse en saa vidt ældre og derfor ændret Skik-
kelse, at de ialfald hidtil ikke have kunnet sikkert gjenkjendes.
En særdeles vigtig Støtte for denne Opfattelse bragte den
store Sølvkjedel, som i 1891 blev fremdraget ved Gundestrup nær
Aars, nordvest for Hobro (se vedføiet Farvetryks-Tavle). Den er
ud- og indvendig dækket med talrige Billeder, blandt hvilke mange
kunne bestemmes efter samtidige Fremstillinger hos de klassiske
Folk og deres nærmeste Naboer. Og Bestemmelserne ere her
langt sikrere og tydeligere end ved de faa nævnte Billeder paa
Guldhornene. For en Del er Ligheden saa stor, at der kan tales
om en Kopiering eller ialfald om en Gjenfremstilling af, hvad
Forfærdigerne af Kjedlen selv havde seet.
En Del af de fremmede Billeder ere hentede fra den klassiske
Kunst. Til Sammenligning med Sølvkjedlens Gruppe af et Menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
