Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 Kjedlens nordiske Oprindelse og dens Tid.
hornene og Sølvkjedlen, der bære de fremmedagtige Billeder, ere
indførte fra et andet Land. Dette kan dog vanskelig antages om
saa kostbare Stykker og fra denne fjærne Tid. At Guldhornene
ere gjorte i Norden, er dernæst afgjort ved Indskriften (S. 520),
Figurstilen og Ornamenterne. Mere tvivlsomt staaer Sagen med
Sølvkjedlen.
Hvad det ved figurlige Fremstillinger først og fremmest kommer
an paa, er Stilpræget og Kunsten. Stilen er en bedre Fører end
Billedets Indhold. Et græsk og et romersk Kunstværk skjelnes let
fra hinanden, omend Fremstillingen er ganske den samme. En
Madonna eller en Athene af en moderne Kunstner skiller sig kjendelig
fra et italiensk Renaissance-Arbeide og et græsk Skulptur, selv om
det har været Opgaven at arbeide i gammel Maner. Sees der da
paa Stilpræget i de store, udvendig anbragte Hoveder (Fig. 354), ville
disse findes at henhøre under den gallo-romerske Kunst, som denne
kjendes fra mange Arbeider i Sten og Metal, hidrørende fra d. 1.
og 2. Aarh. efter Chr. F. Sammesteds hen eller dog til andre
keltiske Folk i Romernes Nærhed føre flere Enkeltheder, som alt
nævnt Cernunnos og Slangen med Vædderhoved, dernæst de store
Blæsehorn med Dyrehoved, de aflange Skjolde, Hjelmprydelserne
(se Fig. 355) og endelig de ved mange af Brystbillederne tilbage-
vendende Halsringe med Endekugler (se Fig. 354).
Dog altsaa lutter fremmede, enten romerske eller keltiske Træk
— bestandig intet særlig nordisk. Skulde det da ikke være et
indført Stykke? Der er dog noget i Stilen, som ikke ganske lader
sig forene med, hvad der kjendes fra Udlandet. Der er foran
(Afsnit II) talt om, at Danmark havde en keltisk Periode dybt
præget af virkelig tilegnede Kulturelementer; disse spores endnu i
den nærmeste Tid efter Chr. F. Store Jernkjedler af lignende
Form som Sølvkarret have ikke været ualmindelige her i Landet
(Fig. 252). Bronzekjedler, store som Sølvkarret og enkelte af dem
figurprydede ud- og indvendig (S. 585), havdes i den romerske
Periode; de kunne have tjent som Forbillede. Findes det dog, at
Sølvkjedlen staaer mærkelig isoleret i Danmark, saa kan der mindes
om, at Deibjerg-Vognene indtage en lignende Særstilling, og dog
kunne disse ikke antages at være indførte (S. 470); ligesaa fremmede
syntes Guldhornene at være, indtil de mindre Figurfremstillinger
efterhaanden samledes (S. 512 fig.). Der synes ikke at være skjellig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
