Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
me cm
ø”
æg
578 Jap. Steenstrups Tydning.
og den sølvbelagte Skjoldbule ligesom de andre Stykker med tal-
rige Figurfremstillinger fra Herpåly og Osztråpataka i Ungarn.
Saaledes ogsaa i den christne Middelalder. Religiøse og stærkt pro-
fane Billeder træffes umiddelbart ved Siden af hverandre; midt paa
Pergamentbladet den hellige, christelige Scene og i Rammen alt-
slags fornøielige og grelle Billeder. Paa lignende Maade kan der
paa Sølvkarret til de religiøse Fremstillinger være knyttet en Del
af de fra den romerske Circus kjendte Dyr, der spillede saa stor
en Rolle for den romerske Kunsthaandværker, og som Barbarerne
for saa vidt ogsaa kunde kjende af Selvsyn fra de mange Amphi-
theatre ved de romerske Grænser.
At der ikke kan naaes videre med Tydningerne af Sølvkarret
uden Bistand fra en samtidig Literatur, bør det egentlig undre?
Hvorlidet lader der sig ikke sige om Figurfremstillingerne paa
Seglstenene fra Chaldæa, trods deres store Antal, hvorlidet om de
rige Billedrækker paa Bronzespandene fra Norditalien og om den
store, billedsmykkede Guldfisk? Ikke et eneste græsk Vasemaleri
af mythologisk eller historisk Indhold vilde kunne tydes, dersom
ikke Literaturen gav Nøglen. Dette gjælder al billedlig Frem-
stilling; man har ikke Guldhornserfaringerne nødig for at vide dette.
Kun en enkelt fremmed Forsker har hidtil nøjere undersøgt
Sølvkjedlen. A/erandre Bertrand betragter den som forarbeidet i
Jylland og benytter Fremstillingerne til at knytte visse galliske
Monumenter til Cimbrerne. Fra Andre foreligge kun- korte Ud-
talelser gaaende ud paa, at Kjedlen er gallo-romersk eller germansk,
fra Folkevandringstiden. Undersøgelsen har dreiet sig om Stykkets
Tid og Hjemsted; men ingen Archæolog har indladt sig paa en i
det enkelte gaaende Tydning af samtlige F remstillinger.
Det var dog at forudse, at saadanne vilde fremkomme fra anden
Side. Begyndelsen er allerede gjort i 1893—95 af Fap. Steenstrup.
Herom skulde det foretrækkes kun at ytre, hvad der engang blev
sagt om et Guldhorns-Skrift, at »Forfatteren ypperlig har behandlet
sit Æmne, seet fra det Standpunkt, som han havde valgt sig«.
En nærmere Betragtning er dog lærerig, idet den bidrager til at
klare Dommen over saadanne Tydninger i det hele. I saa Hen-
seende har Jap. Steenstrups bredt og dybt anlagte Undersøgelse
megen Betydning.
Det er til en Begyndelse alene Naturforskeren, som betragter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
