Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De bornholmske Gravpladser. 595
nævnet .»Vikingetiden«; det ældre kan, i Overensstemmelse med
en i andre Sprog almindelig anvendt Betegnelse, kaldes »efter-
romersk«. Det var den Tid, som fulgte nærmest efter den romerske
Kulturs Opløsning, og som i mange Retninger tog Arv efter
Romerne. i
Længe vare Gravene i Danmark fra denne Periode ukjendte,
hvad der var saameget uforklarligere, som der til begge Sider, fra
det forudgaaende og det paafølgende Tidsrum, forelaa talrige Fund.
Atter og atter spurgtes der om, hvorledes dog dette skulde for-
staaes. Svaret er nu idetmindste for Bornholms Vedkommende
blevet givet paa tilfredsstillende Maade, idet Æ. Vedel fra 1876
af, men navnlig dog i det sidste Aarti har fremdraget mange og
charakteristiske Fund af den længselsfuldt ventede Art. For Be-
gyndelsen af Perioden har navnlig en Række Grave ved Fiskerleiet
Melsted ydet gode Fund, for Slutningen især de store Gravpladser
ved Bækkegaard og Lousgaard, alle i Østerlarsker Sogn.
Ligesom tidligere, og som det samtidig var Tilfældet i Ud-
landet, lagdes Gravene tæt sammen paa fælles Gravpladser, der
oftere have rummet mange Lig, ved Bækkegaard 160. Desuden
forekomme oftest paa de samme Steder Grave baade fra en ældre og en
yngre Tid. Ved Lousgaard var Kjæden sammenhængende lige fra
Stenalderen indtil den yngste Jernalder, et i det øvrige Danmark
fuldstændig ukjendt Forhold; naturligt er det, at Tilstandene have
været mere uforstyrrede paa den lille, afsides liggende Ø. Lig-
brænding træffes vel i denne Periode, men kun undtagelsesvis og
efterhaanden aftagende. I Reglen er Liget nedlagt ubrændt, med
Hovedet i Nord. Gravens Indretning er temmelig afvexlende, men
stedse lidet ejendommelig. Den ligger under flad Mark, dækket
af en Brolægning, eller under en lav Høining; en Indfatning med
Stene kan findes i Jordfladen eller i Bunden. Mange Grave ere
uden Oldsager eller tarvelig udstyrede; mange andre indeholde dog
et fyldigt Udstyr, kjendelig forskjelligt for Mænd og for Kvinder.
I Mandsgravene findes det hele Vaabensæt, et een- eller tve-
ægget”Sværd, Spyd, Øxe og Skjold, af hvilket dog kun Jerndelene
ere bevarede, den høit hvælvede Midtbule og det derunder anbragte
lange Grebbeslag; begge have støre, fladhovedede Bronzesøm, som
fastholdt dem til Træpladen. Sværdbæltet var prydet med fir-
38%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
