- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
600

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

600 Gravene i det øvrige Danmark.

Norge og Sverige have talrige og endnu prægtigere Fund at op-
vise, de fleste dog fra noget begrænsede Omraader; saaledes hid-
røre de ypperste svenske Fund fra Gotland og Upland. Gjennem
Guldfundene, hvorom nedenfor, føres Jylland - Slesvig og den fyensk-
sjællandske Øgruppe sammen med det øvrige Skandinavien. At
Sager af anden Art kun foreligge i ringe Antal udenfor Bornholm,
maa bero paa, at Gravene i det øvrige Danmark ere næsten
blottede for Udstyr i denne Tid.

Det kan endog siges, at Gravene endnu ikke kjendes med fuld
Sikkerhed. Paa Bornholm er det iagttaget, at der paa næsten alle
de Gravpladser, som viste sig at være benyttede indtil Folke-
vandringstidens Slutning, ved Siden af de righoldige Skeletgrave,
som foran ere omtalte (S. 535), forekommer meget fattig udstyrede
Grave. De indeholde ikke altid ubrændte Lig; i mange er der
truffet Rester fra Ligbaalet nedlagte i et Lerkar, løst i Jorden
eller mellem Stene. I nogle Tilfælde har det ved de enkeltvis
forekommende Oldsager kunnet konstateres, at disse Grave ere
senere end Folkevandringstiden. Det synes da paa Bornholm at
være saa, at den efterromerske Tid bliver indledet med Grave af
lidet charakteristisk Form og uden synderligt Gravgods, og at
man først efterhaanden hyppigere har udstyret Liget rigelig, som
foran udviklet. Et lignende Forhold har sikkert gjort sig gjæl-
dende i det øvrige Danmark, kun at man er vedblevet gjennem
hele den efterromerske Tid at nedlægge Liget, brændt eller ubrændt,
uden omstændeligere Indretning af Gravene og oftest uden Udstyr.

At Grave af denne Art længe kunde unddrage sig Opmærk-
somheden, er let forstaaeligt, og selv om der forelaa en Del Be-
retninger om spredte Undersøgelser af saadanne Grave, manglede
der dog Beviser for, at de hidrørte fra denne Tid. Noget sikrere
staaer man nu, efterat der er foretaget større, sammenhængende
Undersøgelser, Der er undertiden paa de sjællandske Gravpladser,
som have rummet rigt udstyrede Grave fra Folkevandringstiden,
truffet andre, sædvanlig høiere liggende og uden Oldsager. Gjen-
nemgaaende ere Ligene, modsat tidligere, anbragte med Hovedet
i Nord (S. 533). Flere Steder er der truffet Gravpladser, som over-
hovedet ikke have ydet Oldsager, og mangfoldige ere de Steder
paa Øerne, hvor der er fundet Skeletter i Grusbakkerne uden
Udstyr. Det er sandsynligt, at dette er Grave fra den efterromerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free