Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XI. Dyreornamentiken i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Dyrenes Art og Form.
til skjønnes det vel, at der er tænkt paa en Hest, som ved det
Fig. 377 afbildede Dyr, der er det mest naturmæssige og tillige
det største af alle de hidtil fremdragne Billeder; men Forpartiet af
Hovedet ligner dog mest et Fuglenæb. Andetsteds er et lignende,
firføddet Dyr forenet med et Menneskes Overkrop, eller to Dyr ere
samlede ved et fælles Mandshoved. En enkelt Gang træffes et
tydeligt Vildsvinehoved, og Fuglen skulde undertiden kaldes en
Ørn. Oftest sees dog Dyrebilleder af ganske ubestemmelig Art.
Fig. 378—80 vise nogle af de bedst tegnede og mest naturmæssige Dyr.
Fig. 378: En Fugl seet fra Ryggen, med Benene strakte bagud langs Kroppen
og med særdeles bred Hale. Figuren er afpasset efter det trekantede Felt paa en
Fibula, som den skulde udfylde. Fig. 379: Et frføddet Dyr seet fra Siden, med
Lemmerne vendte forud. Hovedet med Tværbaandet over Snuden og Linierne bag-
ved det aflange Øie er typisk i sin hele Form og Tegning. Dyret ligger ved Kanten
af en stor Fibula som Fig. 384. En Fugl seet fra Siden er gjengiven under Fig. 380.
Fig. 3783—80. 1/4.
Benet, som ender i lange Kløer eller Tæer, er stukket igjennem Næbet; den spidse
Vinge ligger tværs over Kroppen. Figuren er kredsrundt bøiet for at passe til den
runde Flade paa en Guldbracteat.
I deres Helhed ere Dyrene saa lidet naturmæssige som vel
muligt; Lemmer, Hoved og Hale ere ikke af mere naturlig. Form.
Man mægtede ikke at gjøre dem anderledes eller rettere, kun saa-
ledes fandt man dem smukke og kunstfærdige. Det var Kunst-
former, man vilde fremstille, og ikke Naturformer. Alt lige fra
Helheden indtil de mindste Enkeltheder er udført paa en vis, til-
vant Maade, som Stilen fordrede det. En mere stilpræget Kunst
kan vanskelig findes.
Dyrene ere Ornamenter og behandles som saadanne. De
strække og bøie sig, forkortes og forlænges, beskjæres og omformes,
alt efter som det passede for den Plads, de skulde fylde. Tidens
Kunst bestod væsentlig i en Fladeornamentik, og Smagen fordrede,
at Alt skulde dækkes. Man fyldte da ind af Dyremotiver saameget,
som Pladsen tillod, og behandlede dem paa rent vilkaarlig Maade.
Saaledes fremkom de største Misforhold mellem Krop og Lemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
