Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XI. Dyreornamentiken i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Figurlig Ornamentik. 619
indførte, romerske Blade ere atter opgivne, og først i Vikingetiden
træffes paany Bladformer, modtagne fra den carolingiske Kunst.
Lineære Ornamenter, Halvkredse, Zikzaklinier, firkantede Felter
o.s.v. forekomme vel; men det er Dyrene, som give Ornamentiken
dens Charakter. Naar der træffes Menneskebilleder, ere de be-
handlede paa samme ornamentale Maade som Dyrefigurerne. Til
de bedst udførte høre Hovedet Fig. 385 og det fuldstændige Billede
Fig. 386. Den lille Mandsskikkelse staaer og
kryber sammen med Armene lagte ind over
Livet for saaledes at faa Plads i det trange Felt
paa en Sølvfibula, som den tjener til at udfylde.
Hovedet Fig. 385 er fyldigt og kredsrundt, fordi
det skal dække en rund Flade. Saadanne Mo-
tiver træffes dog forholdsvis meget sjælden. De
have imidlertid hjemme i denne Ornamentik og
høre, som det nedenfor skal vises, med til dens Væsen. Vilde
man derfor have en rummeligere Betegnelse for den hele Kunst-
retning, ogsaa gjældende for Menneskebillederne, kunde man kalde
den figurlig Ornamentik.
En særlig Retning i Ornamentiken viser sig i Periodens senere
Del, navnlig hyppig -paa Bornholm, ligesom der ogsaa i Sverige er
fremdraget mange og smukke Arbeider af denne Art. Dyrene ligge
ikke som ellers ved Siden af hverandre, men bøies ind
over og imellem de tilstødende Figurer. Kroppe og
Lemmer spaltes, Fødder og Laar aabnes til Løkker, og
nu stikkes Dyrene i hverandre og gjennem deres egne
Poter, Kroppe og Laar. Herhen hører Dyregruppen paa
den foran S. 599 afbildede Sværdknap og mange andre
Billeder, der maa betegnes som de bedste, der kjendes
fra den efterromerske Periode. " Tegningen er sædvanlig sluttet og
sammenhængende, Yderdelene af Figuren bortkastes ikke, og man
tyer ikke til den slette Udvei at erstatte den forstyrrede Figur med
Stregsirater uden Mening. Alt er fint og præcist behandlet, men
om muligt endnu mere stiliseret end tidligere, endog til en saadan
Grad, at der skal sees nøie til for at opfatte Kompositionen. Det
er Dyreornamentikens sidste og højeste Udvikling, som afspeiler sig
i denne Stilgruppe; men noget væsentlig nyt har den ikke at opvise.
Grundtrækkene ere de samme som forud og som overalt i Norden.
Fig. 385. ty.
Fig. 386. 1/4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
