Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XI. Dyreornamentiken i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3.:gms
”»
Forholdet til den klassiske Kunst. 62
hø 2.
vare indførte fra de germanske Folk, idet man endnu bestandig
skulde have været ganske ude af Stand til at frembringe gode
Metalsager. Den rette Opfattelse af de smukke Arbeider fra
Folkevandringstiden maa utvivlsomt søges fra samme Kant, hvorfra
ovenfor Forstaaelsen hentedes af den gode Technik og de mange
smukke "Frembringelser i Sten- og Bronzealderen. Vort Land laa
vistnok langt fra Bevægelsernes Udspring og deres Centrum. Først
senere naaede herhen, hvad der andetsteds var fremkommet. Men
herved blev det vundet, at Tid og Arbeide ikke medgik til de
første Forsøg; kun det blev tilført, som havde staaet sin Prøve, og
som derved havde vist sig at have Værd og Livskraft. Ved Mod-
tagelsen kunde der hertil føjes et Tilskud, saaledes at der i
Norden blev gjort et Skridt fremad. De mere afsides Egne kunne
tillige have frembudt roligere og mere stabile Tilstande; Jordbund
og Klima begunstigede Udvikling af Velstand. Alt dette maatte
komme Kunst og Haandværk tilgode. Der. kan vel saaledes have
udviklet sig et fast Anlæg og en bestemt Evne til ikke blot at
følge med, men til ogsaa at føre Sagen noget fremad. Paa denne
Maade synes baade det høie Standpunkt i Sten- og Bronzealderen
at kunne forstaaes og tillige det ved første Syn noget gaadefulde
Forhold, at Dyreornamentiken ofte er renere, kraftigere og bedre
behandlet i Norden end i de germanske Lande.
Den hele, her behandlede Stilretning har ikke ret ofte været
Gjenstand for en mere indgaaende Undersøgelse. Man har ment,
at Dyrestilen stod i Forbindelse med det religiøse Liv eller Over-
troen, idet Billederne skulde forestille Slanger og Drager. Det er
foran fremsat, at Hovedmotiverne ere firføddede, vingeløse Dyr og
Fugle. Slangeagtige Tegninger forekomme vel, men kun meget
sjælden og da formede som Fletværk og Slyngninger. Slange-
figurerne synes derfor at være fremkomne ved en Omdannelse af
Baandslyngninger efter Dyreornamentikens Krav. Man har frem
deles, som foran berørt (S. 514), villet aflede de nordiske Dyr af de
romerske Løver og Griffer. Forskjellen er dog for stor, og Mellem-
leddene mangle. At der er indgaaet klassiske Træk i den nye
Stil, skal ikke benægtes; at enkelte Fund fra Grænselandene, som
det yngre Fund fra Szilågy-Somly&, frembyde klassiske Dyreformer,
er ogsaa sikkert nok, — her maatte der fremkomme Blandinger af
romerske og barbariske Elementer. Dog afgjøres Spørgsmaalet om
Sophus Miller: Vor Oldtid. spå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
