Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XII. Vikingetiden. Danevirke og Voldstederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 Borgpladser i. Udlandet.
fyldt paa Mosegrund ’ved Vandforbindelsen mellem Sperring- og Sjørring Sø. Dybe
Grave skille den firkantede Voldplads fra den omgivende, høie Jordkrands, der for
største Delen er naturlig Banke. Fra nogle Sider seet kunde den vel kaldes en Vold;
men mod Nord er Faldet udadtil ganske jævnt. Angriberen har uhindret naaet til
Gravens Rand; først her er Forsvaret begyndt og har da navnlig været ført, medens
Angriberne klatrede op ad den 20’ høie Voldbanke. Før Fredlysningen har Pladsen
lidt en Del; navnlig er det Hjørne af den ydre Jordkrands, :der i Afbildningen
vender fremad, blevet afgravet ved Veianlæg. Eiendommeligheden ved disse Befæstninger
føles navnlig stærkt ved den firsidede Borgplads Kalø i Aarhusbugten. I Overdelen
af den høie, havomgivne Banke er der indskaaret en dyb Grav. Banken falder steilt
af mod Havet; senere i Middelalderen vilde Ringmuren være ført langs. dens Rand.
Først naar man har besteget den, staaer man foran den dybe og brede Grav, som om-
giver Pladsen. Ikke anderledes er Næsbyhoved ved Odense anlagt. Øverst i en ud-
strakt Bakke, der er omgiven af Vand og side Lavninger, er den firkantede Borgplads
dannet ved en dybt indskaaren Grav, hvis Bund ligger 25—30’ under Pladsens Over-
flade; udvendig findes ingen Forsvarsvold, men kun den naturlige Banke, der strækker
sig med et bredt bølgende Fald ud til de omgivende Lavninger. Ved Siden af disse
store Voldpladser kan som Exempel paa et af de mindste Anlæg af denne Årt
nævnes den aflangt firkantede, ved en Tværgrav delte Plads ved Hald, syd for Viborg.
En dyb Grav er nedskaaren i den høie Bakkeskraaning ; Pladsen maa oprindelig have
reist sig c. 20’ over Gravens Bund, og hvad der her kan have samlet sig af Vand,
har kun været ubetydeligt. Tæt herved ligge lavt og fuldstændig vandomgivne to
store, middelalderlige Borgpladser, som efter hinanden have afløst det ældste Vold-
sted, og det nuværende Hald ligger ikke langt derfra paa et fjerde Sted.
Som disse og flere lignende Pladser skille sig fra de utvivl-
somt middelalderlige Voldsteder i Danmark, saaledes ere de
væsentlig beslægtede med de Borgtomter, som i England og Frankrig
føres tilbage til d. 9. eller til d. 10. Aarh., og som i andre Lande
i hvert Fald staa som de ældste. Dette gjælder dog navnlig de
runde Voldbanker, koniske og med affladet Top, hvorimod det regel-
mæssig firkantede Anlæg ogsaa tilhører d. 11. Aarh. De nævnte
store Voldsteder ved Sjørring, Kalø .og Næsbyhoved kunne saa-
ledes hidrøre fra denne senere Tid. Den romanske Middelalders
Borganlæg fjærner sig kun lidt efter lidt fra, hvad der var Brug i
den carolingiske Periode, og paa samme Maade vil der ikke i Dan-
mark kunne drages nøiere Skjel.
Vidt udbredte, som disse Voldsteder ere, have de meget ofte
været Gjenstand for Omtale; men Ingen har endnu behandlet dem
i deres Sammenhæng, og som deres Tidsstilling har været mis-
forstaaet, saaledes ogsaa deres egentlige Væsen og Bestemmelse.
De synes at have hjemme overalt, dog fortrinsvis hvor Jordbunds-
forholdene tillode en Nedgravning, og hvor Klippeformationer ikke
tilbøde isolerede, steile Høider, som ikke behøvede Grave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
