Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIII. Grave, Gravskikke, Mindestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 Forstaaelsen af Jellinge-Monumenterne.
betænkelige Efterforskninger vil der kunne fremkomme Resultater
af den største Betydning og mulig af ganske uventet Art.
Indtil da maa Monumenterne forstaaes saa godt, som dette lader
sig gjøre, efter hvad der foreligger (Fig. 404). I mange Retninger
tilfredsstillende synes C. Ængelhardts Opfattelse at være, nylig
videre udviklet og nærmere begrundet af Z. Wømmer. Den store
Runesten staaer netop midt imellem Højene, der have en indbyrdes
Afstand af c. 200"; dette maa antages at være dens oprindelige
Plads. Da Kirken blev opført ved Midten af d. 12. Aarh., respek-
terede man det ærværdige Minde, og Kirken kom ’saaledes til at
ligge usymmetrisk mellem Høiene. Flere Steder paa Kirkegaarden
er der fundet en stor, toppet Sten; de have mulig hørt til en
sammenhængende Kreds, der berørte Høienes Fod og saaledes
forenede dem-og Runestenen til et stort, samlet Mindesmærke. Den
mindre Runesten maa oprindelig have staaet paa den sydlige Høi,
som dette sees i Prospektet fra 1591. Her blev følgelig Thyra grav-
lagt — ikke, som angivet i de middelalderlige Kilder, af Kong
Harald, men af Gorm. En samtidig Runeindskrift maa staa til
Troende overfor de Aarhundreder senere Beretninger. Den sæd-
vanlige Henførelse af den nordlige Høi til Thyra, den sydlige til
Gorm maa da forkastes.
Et og andet Bidrag til Forstaaelsen af Jellinge-Monumenterne
give de samtidige Grave og disses Udstyr. Efter den lange Af-
brydelse gjennem den efterromerske Tid træder denne Art af
Minder paany frem med mere Klarhed, men tillige med den Afvex-
ling og Vaklen i Gravskikken og med de lokale Forskjelligheder,
som foran ere paaviste for de ældre Afsnit af Jernalderen (S. 495). Og
dog er det, som om de Forestillinger, der knyttede sig til Graven
og til Livet hinsides, paany have antaget noget fastere Form. Kun
en enkelt, men stærk og efterhaanden seirende Magt greb nu ind
i de hedenske Forestillinger, nemlig Christendommen.
Tydeligst kjendes dette paa den jydske Halvø indtil Limfjorden
og paa den fyensk-sjællandske Øgruppe. Ligbrændingen er fuld-
stændig ophørt eller blev dog kun rent undtagelsesvis anvendt.
Gravene ligge sædvanlig enkeltvis; store Gravpladser kjendes ikke.
Liget er ofte nedlagt i en Trækiste samlet ved Vinkelbaand
og Nagler af Jern og forsynet med Bæreringe (Fig. 409). Det
hele Antal af saadanne Fund er ikke stort. Alle disse Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
