Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 Dyreformer.
hvorfra ere de komne; ere de mon sprungne frem af Nordboens
Phantasi? Nei, saadanne Skabelser foregaa ikke. Mulig nye Dyre-
former optagne fra Naturen? Baade strider dette mod det hele
kunstneriske Standpunkt — der findes ellers intet Laan fra Na-
turen, og hellerikke kunde det siges, hvilket Dyr der her skulde
være fremstillet. Der er da ingen anden Mulighed end, at et
fremmed Kunstdyr maa have fundet Vei til den nordiske Haand-
værker, og dette er da sandsynligvis kommet enten fra den carolin-
giske eller fra den irske Kunst. Efter de historiske Forhold i
Vikingetiden ville kunstneriske Motiver snarest være optagne herfra.
Allerede et flygtigt Blik paa den senere irske Kunst, som den
foreligger i illuminerede Manuskripter og i Metalarbeider, viser, at
Jellingeracen er kommen fra Irland. Finere i Bygningen og elegan-
tere i Formen, som foranstaaende med Pennen tegnede Dyr fra irske
Pergamentbøger (Fig. 416—17), træffes disse
Dyr i Mængde ikke blot i selve Irland, men
overalt i Skotland, England og paa Fastlandet,
hvor den irske Kunst udøvede sin mægtige
Fig. 418. Aarb. 1880. % … Indflydelse. De ejendommelige Træk, "den
store Snude med Slyngninger og Baand, den
mærkelige Nakketop, den tværstribede Krop, Spiraler ved Laarene
og hele Dyrets Opstilling, møde i den irske Kunst fra d. 10. Aarh.
af og bevares under mindre Forandringer indtil d. 15. Aarh.
Hvad der her er sagt om det firføddede Dyr, gjælder ogsaa om de
i det nordiske Arbeide sjældnere forekommende Fugle. Den
Fig. 418 gjengivne Fugl fra en dansk Mankestol er udstyret med
den charakteristiske, irske Nakketop.
Hvis dette er saa, maa den irske Indflydelse ogsaa kunne
spores i Behandlingen af det menneskelige Hoved. I Fig. 419 gjen-
gives det største Hoved, som kjendes fra Norden, halvtredie Fod
høit, udhugget paa Bagsiden af en i Aarhus funden Runesten fra
Tiden omkring Aar 1000. Flere lignende kjendes fra Runestene
og Metalarbeider. Haaret ovenpaa Hovedet og Skjæget ligge i
brede, tilspidsede og bøiede Baand paa lignende Maade som i den
irske Kunst. Det véd Siden af Fig. 420 gjengivne Hoved er taget
af et Manuskript, som kan henføres til d. 9. Aarh. Det hører til
et Evangelistbillede, medens der til Hovedet paa Aarhusstenen er
føjet store Dyreøren. Den eiendommelige Maade, hvorpaa Øine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
