Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680 Den store Jellingestens Billeder.
lige 1 den samtidige. christelige Kunst, idet Dyret, der har Figuren
i Munden, behandledes med største Frihed; allerede i den old.
christelige Kunst i Italien bliver Hvalfisken tegnet som et storf,
firføddet Pattedyr. Ved den nordiske Fremstilling har der dog
hverken været tænkt paa en Hvalfisk eller en Løve; det fandtes
kun at være et morsomt Billede passende mellem allehaande Orna-
menter paa Siden af en Mankestol.
Det eneste virkelig christelige Minde, som kjendes fra det
10. Aarh., er Billederne paa den store Jellingesten. Ved Siden heraf
pleier man at nævne et lille Hængekors af forgyldt Bronze, optaget
i Jordfylden ved Arbeidet i Gorms Høi 1861; -det er dog kun
et Bronzebeslag, der tilfældig har Korsform. De store Stenbilleder
fortjene da en særlig Betragtning, enestaaende
i som de ere ved Skjellet mellem Oldtid og Middel-
D/S TY alder, mellem den forhistoriske og den historiske
é Tid, mellem Hedenskab og Christendom.
Stenens Hovedflade indtages af Indskriften
BL (S. 650). Bagsiden, der er brudt under en Vinkel,
fyldes af Billederne (Fig. 433—34). Disse vare da
Fig. 435. Af Ælfics ikke Hovedsagen ved Monumentet, men betragtedes
Heptateuch, i British j
Museum, 1/2. nærmest som en Udsmykning. Kristusbilledet er
hensat umiddelbart paa Stenfladen ; Korset mangler,
som saa ofte i den irske Kunst. I Stedet herfor træde Baandslyng-
ninger, hist og her løbende ud i Bladflige. De tænktes vistnok at
binde Figuren til Fladen, ligesom Snoninger og Slyngninger vinde
sig om Stenen, indrammende Fremstilling og Indskrift. Disse halvt
Bladranker, halvt Baandfletninger om Billedets Arme og Ben, og selv
en Enkelthed som Ringen om Figurens Liv ere velbekjendte fra
den vestlige Kunst. Det modstaaende Billede er ikke mindre af
fremmed Skole, skjøndt i Enkelthederne præget af den nordiske
Haand. De dobbelte Udlinier i Dyrets Krop og Spiralerne ved
Laarene kjendes fra Metalarbeider; det er et angelsaxisk Blad-
bundt, hvori Halen ender, og samme Charakter have de Bladflige,
hvori Nakketoppen og Tungen afsluttes. Til Sammenligning tjener
en Forstavnsprydelse paa Noas Ark tagen fra en af de ypperste
angelsaxiske Bøger fra d. 11. Aarh. (Fig. 435). Her som der har
Dyret en Slange om Halsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
