Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Sølvfundene.
fladt Relief. Den hele Behandling af Stenfladen er vistnok overført
fra det mere tilvante Arbeide i Træ. Om en sirlig og dygtig Be-
nyttelse af dette Materiale fortæller det udskaarne og profilhøvlede
Træværk fra Gorms Gravkammer. Det er Oliefarver, som dække
de gjennembrudt mønstrede Træplader (S. 652), Gult, Rødt og
Sort; vistnok de eneste eller dog de sædvanlig dengang anvendte
Farver, de samme, som findes brugte paa forskjellige Dele af det
ved Gokstad i Norge fremdragne Skib. Ogsaa Metalarbeiderne vidne
om en Haandværksdygtighed, der sikkert ikke var ringere end
Samtidens i Udlandet. Sværd og Spyd ere ikke sjælden dama-
scerede og indlagte med Ornamenter i Sølv og Bronze; fine Traade
eller Baand af disse Metaller bleve indhamrede i Jernets Flade.
Bronzen behandledes baade tykt støbt og drevet og dækkedes
sædvanlig méd Forgyldning. En fremtrædende Rolle spillede
endelig Sølvet, der nu forarbeidedes paa ny Maade og under hidtil
ukjendte Former.
Sølv var Tidens almindelige Værdi- og Smykkemetal; med
Blikket fæstet paa Rækken af Sølvfundene kunde man vel kalde
denne Tid for Sølvalderen i Modsætning til den forudgaaende
Guldalder (S. 612).
Det største af disse Fund blev i 1835 oppløiet ved Vaalse paa Falster, kun
20 Skridt fra Stranden. Sagerne vare nedlagte i et Bronzekar. De bestode af en
Række Hals- og Armringe, 2 smaa Thorshamre (S. 678), en Mængde Brudstykker
af Ringe og andre Smykker, mangfoldige, for største Delen overbrudte Stænger og
Barrer — Alt af Sølv, og hertil endnu en Skat af Sølvmønter, hele eller i Brud-
stykker. Af vesteuropæisk Mønt var der 368 Stykker, de fleste prægede mellem
950 og 990, derimellem kun 6 engelske, de øvrige tydske, mest Efterligninger af
Karl d. Stores Mønter. Et Fragment af en byzantinsk Mønt er præget mellem 948
og 959. Dertil kommer en Mængde orientalske Mønter, af hvilke 160 Stykker
lade sig bestemme, de ældste fra 750, de yngste fra 972, hovedsagelig prægede af
samanidiske Fyrster i Chorasan.
Dette Fund giver en almindelig Forestilling om Hovedgruppen
af ialt 25 større og mindre Sølvfund fra Danmark og tillige om
Indholdet af enkelte Fund, i hvilke Guldet delvis træder i Stedet
for Sølvet; det kostbarere Metal havdes nemlig endnu i ikke ringe
Mængde. Det er Hals- og Armringe, fuldstændige og i god Stand,
Brudstykker af mange forskjellige Smykker, Ringe, Kjæder, Perler,
Naale, Hængesmykker, Barrer, Stænger og dertil Mønter, som be-
standig vende tilbage i disse Fund. Metallet har for en stor Del
været anvendt som Betalingsmiddel. Den stærke Sønderbryd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
