- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
684

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - XIV. Haandværk, Kunst og Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

684 De ældre Sølvfund.

rent nordiske Former ornamenterede, som de smaa Thorshamre og
de ovale Bronzespænder (se foranstaaende Tavle).

Man har altsaa her som saa ofte forud i Tiden optaget det
fremmede og gjort det til sit eget. At antage, at den nordiske
Haandværker ikke skulde have formaaet at fremstille saa fine
Smykker, vilde være ganske at miskjende det hjemlige Arbeide.
De mange fortræffelig udførte Sager i Sølvfiligran med nordiske
Dyreornamenter (se foranstaaende Tavle foroven tilvenstre) og for-
skjellige Niello-indlagte Sølvarbeider — Slutstykkerne i Kjæden paa
foranstaaende Tavle, flere prægtige Sølvnaale, Bægret fra Jellinge-
graven 0. s. v. — staa ingenlunde tilbage for de arabiske Sølv-
arbeider. Det maa ogsaa erindres, hvor fint og sirlig Guldet blev
behandlet i den forudgaaende Periode. Men Arbeidsmaaden, Sno-
ningen og Flétningen af Sølvtraaden, Smykkernes Form og endelig
selve Metallet er fremmed og indført.

Ad nye Handelsveie naaede Sølvstrømmen ikke blot til Danmark,
men ogsaa til det øvrige Skandinavien, Rusland, Ungarn og det
østlige Nordtydskland, hvor tilsvarende Fund ere fremdragne i
Mængde. Tiden og Udgangspunktet angives af Mønterne. Vel
indeholde Sølvfundene tydske- Mønter i stort Antal, over halvfjerde
Tusinde fra det nuværende Danmark, væsentlig fra Aarene 930—1002 ;
ikke faa ere angelsaxiske, nemlig mere end halvandet Tusinde,
prægede mellem 950 og 1016; men over tre Tusinde ere kufiske
Mønter, saaledes kaldte efter Staden Kufa ved Euphrat, for største
Delen prægede mellem 900 og 970 for samanidiske Fyrster i
Landene østen for det kaspiske Hav. Arabiske Kjøbmænd kom til
Handelspladserne ved Østersøens Kyster og tilbyttede sig nordiske
Varer, navnlig Pelsværk, for Sølvmønt og Smykker, som derefter
bleve Forbilleder for den nordiske Industri.

Foruden de hidtil betragtede Fund, der efter Mønterne kunne
henføres til d. 10. Aarh., haves en mindre Række af ialt 9 Fund,
der øjensynlig ere noget ældre, vistnok fra d. 0. Aarh. Ingen
flettede og snoede Ringe, intet Filigranarbeide og ingen Mønter
træffes i disse Fund. De indeholde kun Barrer, Betalingssølv og
Ringe af særegne Former og med eiendommelige QOrnamenter.
Fig. 440 viser en saadan Armring dannet af en spiraloprullet Hals-
ring. Ganske tilsvarende ere fundne i det indre Rusland. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free