- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
692

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning. Midler, Maal og Methode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dk Fa

KA
37
ER
å

;
i
|
|

rr Verne 2

mn en banede Ses grenen ER

vt, EST

692 Reglerne.

almindeligt; hvad der i flere og mange" Tilfælde er seet, kan an-
tages at være Regel. Saaledes sluttes der til alle almindelige
Resultater, smaa og store: Bronzealderens Kvinde bar en Dolk
ved Bæltet — der var en Periode, i hvilken Jernet var ukjendt.
Navnlig vindes saaledes alle de vigtige Regler om Samtidighed
og Ikke-Samtidighed, der danne Grundlaget for den forhistoriske
Chronologi.

Hvornaar der nu paa denne Maade kan sluttes fra nogle til
alle, hvormange ensartede lagttagelser der behøves, forat en Regel
kan opstilles, derom lader sig intet sige i al Almindelighed. Det
afhænger af den enkelte Sags Natur. Heraf flyde de modstridende
Anskuelser og de forhastede Regler, der friste selv den bedste.
L. Lindenschmit saa, at der i Norden var fundet mange etruriske
Bronzesager, og sluttede da, at alle i Norden fremdragne Bronzer
vare indførte fra Etrurien (S. 213). |

Undertiden "jages der saa stærkt efter Regler, som var det
glemt, at de skulle være virkelig gyldige. Og dog hellere en
Regel, som engang fremtidig maa forkastes, end slet ingen. Først
kan Archæologen ligesaa lidt som ethvert andet tænkende Menneske
undgaa at uddrage Resultater af foreliggende Iagttagelser; han maa
til ethvert Tidspunkt opgjøre, hvad der vides. Dernæst arbeider
man sig fremad ved bestandig at rette paa delvis feilagtige Regler;
ogsaa disse gjøre deres Nytte, saafremt de kun ere byggede paa
Alt, hvad der til en given, Tid kan vides. De saaledes begaaede
Feil bør Eftertiden tilgive, ja være taknemlig for. Mere skyldes
dog den, som paaviste den fuldt gyldige Regel, sikret ad rette
Vei, dels ved lagttagelsernes Masse, dels ved Paavisningen af de
virkende Aarsager. Begge Dele behøves. Det var ikke nok, at
Tusinder af Fund gave den Regel, at Jern ikke træffes sammen med
de gamle Bronzer; Aarsagerne til dette Forhold maatte findes, forat
Sagen kunde betragtes som afgjort.

Da det er Regler, som skulle findes, og da disse afhænge af
Jagttagelsernes Mængde;. vil det sees at være af Betydning, at ingen
Iagttagelse unddrages Fagmanden. Kun han kan dømme, om det
foreliggende Tilfælde vil bidrage til at opstille eller fæstne en
Regel. Heraf reiser sig en vidtgaaende Fordring om, at ingen
Oldtidslevning, det være den store Gravhøi eller den lille Urne,
tilintetgjøres uden sagkyndig Dom er fældet. Heraf fremgaaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free