Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Karl Linne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Linne’s Levnet.
nen snart Kierlighed til det samme. Han fik den
Forretning, at vande Blomsterne; at hielpe Fade
ren at plante Urter, o. s. v.At besørge disse smaa
Haveforretninger, blev snart hans største Fornøi
else.. Han fik nu eet Beed, hvorover han selv kun
de raad; og dette blev– man tænke sig denne
lille Omstændighed, – Skolen for hans Studium.
Forat besætte dette Beed ret godt og broget, be
gyndte han, – paa den Tid i sit øde Aar, – at
foretage sig smaa Strøiferier i de nærliggende Sko
ve og Marker, for at samle Blomster og Urter.
Herved forøgedes stedse saavel hans Videbegierlig
hed, som hans faa botaniske Kundskaber. Fade
ren tillod ham denne uskyldige Fornøielse, da den
ikke syntes at hindre ham i hans andre foreskrevne
Beskæftigelser. o.n ny
Linne blev imidlertid, i Aaret 1717, sendt
til Gymnasiet i Vexjø, for at bringe det videre i
Skolevidenskaberne. Hans Lyst til Naturviden
skaben, somallerede havde slaget dybe Rødder,
fulgte med ham. Enhver kun nogenledesfri Ti
me anvendtes herpaa. Rektoren for «Gymnasiet,
Lanærius, som selv var en Ven af Urtevidenska
ben, holdt derfor meget af Ynglingen... Linne
var af alle Disciplene sieldnest hiemme. Han stu
derede é Marken. Denne bestandige Omflakken,
hvortil man ikke vidste Aarsagen, og hvoraf man
ingen Nytte saae, maatte tilbagesætte ham i nogle
Skoleleksioner. De sleste af hans Lærere klagede
herover for hans Fader. Disse Klager bleve saa
hyvpige og eftertrykkelige, at denne besluttede, at
non
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
