Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vort Hjem. En Indledning af Professor Har. Høffding - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Mwmm
*i*
■i *• . * !\:
r
1•
•1–.:
VORT HJEM. 11
ville skifte hyppigere end før, saa vil deres Plads ikke komme til at
staa tom.
Det er en Naturnødvendighed, at vi leve i en lille Verden, før den
store kan hlive til for os. Og jo mere Hjemmet virkeligt selv er en
lille Verden, des mere kan Livet der blive en Forskole for Livet i
den store Verden, — samtidigt med, at det bevarer sin selvstændige
Værdi som Inderlighedens og Tryghedens Sted. Der er noget, som
er fælles for enhver Verden, den være lille eller stor. En almindelig
Lov raader og bestemmer de enkelte Elementers Sted og Virken; det
enkelte Element maa underordne sig det heles Orden, men besjæles
tillige af de forbindende Kræfter, der holde det hele sammen. Inden
for Familien lever den enkelte sig uvilkaarligt ind i den Forestilling,
at han er en blandt mange; han lærer Hengivelsen, Resignationen
og Retfærdigheden at kende, og uden Støj, uden at nogen pinlig Mod-
stand behøver at føles, hindres hans Egoismes ubændige Udfoldelse.
De første Genstande for Frygt og Kærlighed, for Beundring og Taknem-
lighed, for Agtelse og Ærefrygt linder han inden for Hjemmets Kreds.
Allerede inden for den lille Verden — naar denne ikke isolerer
sig — vil den enkelte gøre Erfaringer om større Forholds Betydning.
Bølgegangen fra Verdenshavet fortsættes ofte ind i Hjemmets stille
Vig. Nationale Ulykker f Eks. berøre tidligt Barnet gennem den Sorg,
de vække hos de ældre; til sin Forundring ser det, at hvad der sker
i det fjerne, betager de nærmeste, som var det deres eget Ve og
Vel, det drejede sig om. Den første Følelse af at høre til et større
Hele end det, der udgøres af Forældre og Søskende, Slægt og Venner,
grundlægges maaske i et saadant Øjeblik. Gennem Forholdet til de
første Genstande for dets Kærlighed og Beundring lever Barnet sig
uvilkaarligt ind i de Interesser, for hvilke disse dets Forbilleder alle-
rede leve. Men de ældre staa ikke blot som Mellemled mellem
Barnet og de større Interessekredse. De staa ogsaa som Mellemled
mellem Fortiden og Fremtiden. Deres Opgave er ikke blot at
overlevere Fortidens Værdier, men ogsaa at forberede Fremtidens.
Hjemmet har her den store Betydning at slaa Bro mellem de for-
skellige Generationer og gøre en Forstaaelse mellem dem mulig, der
vilde udelukkes, dersom den nye Slægt ikke voksede op inden for
den ældre og under Indflydelse af den inest umiddelbare og mest
naturbestemte Sympati, som i det hele kan forbinde Mennesker.
Striden mellem det gamle og det nye vilde være skarpere og tillige
mindre frugtbar, hvis den ikke i dæmpet Form forberedtes inden for
Hjemmets Vægge.
Der er tillige inden for Hjemmet de gunstigste Betingelser for
personlig Udvikling, især i den Periode, hvor Formerne endnu ere
ubestemte, og hvor mange Skud skyde frem, som vel ikke ere leve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>