Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægtefolk og Børn. Af Direktør Marcus Rubin - 3. Den Alder, i hvilken Ægteskaberne indgaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af disse Tal fremgaar, ligesom ovenfor, det Resultat, at man mere
og mere nærmer sig det Princip, at lige Børn lege bedst. Thi i 50erne
bleve af hvert hundrede Par kun 79 hidtil ugifte og 2 tidligere gifte
viede til hinanden, medens hos 19 af Parrene den ene var ugift, den
anden tidligere gift; i 90erne er dette sidste Tal gaaet ned til 11, og
Tallet for Giftermaal mellem første Gang gifte steget til 86, mellem
tidligere gifte til 3.
For femogtyve Aar siden blev af det Antal Enkemænd, der fandtes,
6 af hundrede gifte aarlig, nu kun 4, og af det Antal Enker, der
fandtes, 1,6 af hundrede gifte aarlig, nu kun 0,8. Saa meget er altsaa
Chancerne gaaet ned for gentaget Ægteskab — Folk falde mere til
Ro nu end før. For Resten ses det jo af selve denne Oplysning paa
ny, hvor meget hyppigere det er, at Enkemænd igen blive gifte end
Enker. Forskellen er endnu større nutildags end tidligere. I den
ovenstaaende Tabel se vi, at der ogsaa er større Afstand mellem 8
og 3 (Enkers Giftermaal med Ungkarle), end mellem 11 og 8 (Enke-
mænds Giftermaal med Piger), og ligeledes svarer det til den foran
givne Oplysning, at Nedgangen for aldrende Kvinders Giftermaal med
unge Mænd er endnu større end for aldrende Mænds med unge
Kvinder. Alt peger hen paa, at man nu gifter sig i en yngre Alder og
søger at passe bedre til hinanden i Alder og Erfaring end før, og at
navnlig ældre Kvinders Giftermaal baade i det hele og særlig med yngre
Mænd er i stærkt Aftagende.
Ligesom den gennemsnitlige Vielsesalder er forskellig i de forskel-
lige Lande og til de forskellige Tider, er den ogsaa forskellig i det
samme Land efter By og Land og efter Samfundsklasser.
I Aarene omkring 1880 var her i København den gennemsnitlige
Vielsesalder for første Gang gifte Mænd (Ungkarle) 28,8 Aar, for første
Gang gifte Kvinder (Piger) 26,9 Aar. Medens nu Forskellen i Samfunds-
klasser ikke bevirker nogen udpræget Forskel i Brudenes Alder, frem-
kalder den en meget betydelig Forskel i Brudgommenes. Lad os tænke
os den københavnske Befolkning delt i 5 Samfundsklasser — en
Deling, vi ogsaa nedenfor ville faa Brug for —, der se saaledes ud:
1ste Klasse: Embedsmænd, Sagførere, Læger etc., Fabrikanter,
Grosserere og andre større Forretningsmænd.
2den Klasse: Mindre Haandværkere og industridrivende, Detail-
handlere og Værtshusholdere etc.
3dje Klasse: Lærere, Kontorbetjente, Handelsmedhjælpere etc.
4de Klasse: Underordnede Funktionærer, Bude, Tyende etc.
5te Klasse: Haandværkssvende, Fabriksarbejdere, Daglejere etc.
altsaa 1) det højere Bourgeoisi, 2) det lavere Bourgeoisi, 3) Bourgeoisiet
paa de knappe Gager, der har vanskeligt ved at føre Standskravene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
