Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægtefolk og Børn. Af Direktør Marcus Rubin - 6. Antal fødte pr. 1000 Indbyggere i Ind- og Udland - 7. Hvor mange Børn faar man i Ægteskabet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved at indtages i Ægteskab, hvad der naturligvis navnlig vil ske,
naar Moderen bliver gift med Barnets eller Børnenes Fader. Det
synes, efter en foretagen Undersøgelse, som om omtrent 1 0 pCt. af
de Kvinder, der indgaa Ægteskab, have haft Barn (Børn) med Brud-
gommen før Ægteskabet, omtrent 7 pCt. med andre end Brudgom-
men, tilsammen en Sjettedel. Endnu mere almindeligt er det, at
Bruden i hvert Fald er frugtsommelig ved Vielsen. Dette gælder
maaske mindst for en Fjerdedel af de Kvinder, der indgaa Ægteskab.
Om c. 1 0 0 0 Kvinder, spredte paa Landet i Danmark over et halvt
hundrede forskellige Sogne, hvilke Kvinder alle havde faaet Børn, er
det oplyst, at de 400 af dem havde faaet Barn før 7 Maaneder efter
Vielsen, 1 0 0 mellem 7 og 9 Maaneder efter Vielsen, og at desuden
160—170 endog havde Børn før Vielsen, saa at altsaa ved 2/ 3 af Viel-
serne Bruden qnten som ugift havde faaet Børn eller dog var frugtsom-
melig ved Vielsen. Vilde man af de 1000 udskille dem, hvor Brudgom
og Brud hørte til de ubemidlede Samfundsklasser (Husmænd uden
Jord gift med Tjenestepiger), vilde Forholdstallene blive endnu langt
større. Imidlertid ere jo 1 0 0 0 Ægteskaber i alt ikke meget, og man
maa derfor tage de her nævnte Tal med alt Forbehold, om de end
vel nok pege i rigtig Betning.
Af de 340,300 Kvinder, der i Femaaret 1890—94 fik Børn her i
Landet, havde de 4763 født Tvillinger, 64 Trillinger, 1 Firlinger.
7. H vor m ange B ørn faar m an i Æ g te sk a b e t?
Dette afhænger naturligvis af mange Ting. I Regelen vil Børne-
antallet blive des større, jo yngre Ægtefolkene ere — inden for rimelige
Grænser —, dernæst jo længere Ægteskabet varer, jo mere normale
i fysiologisk Henseende Mand og Hustru indtræde i Ægteskabet, og
jo mere normalt dette forløber. Endelig bestemmes Forholdet imid-
lertid ogsaa af de sociale Vilkaar, idet det jo langt fra er alle, der
sætte saa mange Børn i Verden, som det fysiologisk var muligt, og
vi maa derfor betragte Sagen fra forskellige Synspunkter.
Til Dels vilde man alt ved de summariske Fødselstal for de for-
skellige Lande — af hvilke nogle ere anførte ovenfor — kunne faa
et Indtryk af Forskellighederne og nogle af Aarsagerne dertil. Men
inden for hvert enkelt Land kunne Forholdene være meget uensartede
— hvad der tilsløres af Gennemsnitstallet —, og af langt større Inter-
esse er det derfor at søge Forholdene belyste udførligt paa et be-
grænset Omraade. Dette er sket ved en i sin Tid foretagen Under-
søgelse for Staden København, en Undersøgelse, hvis Hovedresultater
her skulle blive gengivne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
