Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægtefolk og Børn. Af Direktør Marcus Rubin - 9. Børnedødelighed i Forhold til Børnetalrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 ÆGTEFOLK OG BØRN
bliver der 5 å 6 Børn tilbage. I femte Klasse finde vi, at saavel hos
Ægtepar med 5 — 8 Børn (gennemsnitlig 6 å 7 Børn) som hos Ægte-
par med 9 Børn eller derover (gennemsnitlig c. 10 Børn), bliver der
4 å 5 Børn tilbage! Saaledes fortærer den abnorme Børneproduktion
sig selv. Den er et Kraftspild, thi Nettoudbyttet af 7 eller 10 Børn
bliver det samme, kun noget større hos de velstillede Klasser end
hos de ubemidlede. Kraftspildet er baade aandeligt, legemligt og,
ikke mindst, økonomisk.
Ligesom vi finde, at det større Børneantal medfører større Børne-
dødelighed end det mindre, saaledes virker samme Børneantal i et
ringere Tidsrum paa tilsvarende Maade som større Børneantal i samme
Tidsrum. Naar Ægtepar efter 5 å 6 Aars Ægteskab har faaet 5 Børn,
er Børnedødeligheden (i første Klasse) 46 pCt., medens den i Ægte-
skaber med 5— 8 Børn efter 1 0 a l l Aars Ægteskab er 23 pCt. og efter
15 å 16 Aars Ægteskab 19 pCt.! Hos Algtepar med 5 Børn efter 5 å
6 Aars Ægteskab er Børnedødeligheden (46 pCi.) større end hos Ægte-
par med 9 å 10 Børn efter 15 å 16 Aars Ægteskab (42 pCt.). Saaledes
have vi fundet des større Børnedødelighed, jo større Produktiviteten er
— saa snart et vist Lavmaal er overskredet —, dels saaledes, at i
Ægteskaber med samme Varighed findes des større procentuel Døde-
lighed, jo flere Børn Ægteparret har, dels saaledes, at i Ægteskaber
med forskellig Varighed findes des større procentuel Dødelighed, i jo
kortere et Tidsrum et vist Børneantal er bragt til Verden. De ube-
midlede Klasser have, selv under i øvrigt lige Forhold, større Børne-
dødeliglied end de bemidlede, og da de i højere Grad end disse faa
mange Børn i korte Tidsrum, skærpes Forskellen yderligere. Derfor
finde vi en saa meget større samlet Børnedødeliglied hos ubemidlede
end hos bemidlede og — forholdsvis — et saa meget ringere Netto-
antal af Børn.
Vi have ovenfor flere Gange talt om tredje Klasse, Bourgeoisiet
paa de knappe Gager. Hos denne Klasse er Børnedødeligheden kun
lidet større end i første Klasse, men den har ogsaa en væsentlig
mindre Frugtbarhed.. I tredje Klasse sættes der altsaa forholdsvis faa
Børn i Verden, der have forholdsvis store Chancer for at eksistere,
i femte Klasse sættes der særdeles mange Børn i Verden, men hvoraf
atter et meget stort Antal hurtigt igen maa forlade den, i første Klasse
endelig er Frugtbarheden lidt ringere end i femte Klasse, og Dødelig-
heden lidt ringere end i tredje Klasse, saa at her baade de, der leve,
kunne sætte nye Skud, og de nye Skud atter kunne leve.
Men da denne Klasses Ægtepar knapt udgøre en Fjerdedel af
femte Klasses, vil man forstaa, at det dog er den sidstnævnte, Arbejder-
klassen, der vedblivende hovedsagelig rekruterer Befolkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
