- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:3 Opdragelsen /
2

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opdragelsens Udvikling gennem Tiderne. Af Professor, Dr. pliil. Troels Lund - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kere Impuls end i aarelang Undervisning. Den enkeltes Efterlignelses-
drift, stadig rettet mod samme Maal, udvikler en voksende Evne hos
den enkelte. Men fortsat Slægt efter Slægt afsætter den sig legemligt-
sjæleligt i herskende Anlæg og Tilbøjeligheder. Menneskeslægten har
ad denne Vej spaltet sig i en Masse Forgreninger, mellem hvilke selv
den omhyggeligste Opdragelse af det enkelte Individ ikke længer er
i Stand til inden for et enkelt Slægtled at bygge Bro.
II.
Der er altsaa to, lige nødvendige, Virksomheder til Stede i enhver
Opdragelse: det ældre Slægtleds Tilhuggen af Statuen og det unge
Slægtleds Selvudformen gennem Efterlignelsesdriften. Paa lavere Trin
foregaa begge ubevidst. Børn tæmmes og afrettes lige saa uformærkt
som opvoksende Husdyr. De uddannes sjældent af en enkelt,
men af de samlede Forhold, hvori de befinde sig. Deres Standpunkt
svarer simpelthen til deres Alder. Opdragelse i snævrere Forstand
indtræder først fra den Stund, Virksomheden bliver sig selv bevidst
i Valg af Maal og Midler. Historisk set har, som let forstaaeligt er,
Kendskab til de ældres Virksomhed i Opdragelsen altid haft For-
springet for Kendskab til de unges Virksomhed. I Misforholdet
mellem begge ligger Spiren enten til Tvang og Forkuelse eller til de
unges Overgreb, hvorved i begge Fald Slægtens Udvikling lider Skade.
Medens mange vilde Folkeslag endnu ikke ere naaede til bevidst Op-
dragelse, afspejler den tilbagelagte Udviklings Trin sig hos de frem-
skredne Folks enkelte Stænder og maa hos de mest udviklede af
disse gennemløbes fra Ende til anden af hvert enkelt Forældrepar
og deres Børn.
Det simpleste og nemmeste Forhold er, hvor Barnet endnu kun
har at tilegne sig jFærdigheder. Efterlignelsesdriften ytrer sig her med
en saadan Kraft og har i den Grad sin Tilfredsstillelse i sig selv, at
det hele gaar som en Leg. Dette gælder, hvad enten saa Opgaven
blot er for den spæde at lære at kravle eller for Fiskerdrengen at
ro en Baad, eller for den opvoksende vilde at kunne ramme sikkert
med sjn Pil. Og det samme gælder ikke blot legemlige men ogsaa
aandelige Færdigheder. Den enkeltes første aandelige Bedrift, Til-
egnelsen af det første Sprog, Modersmaalet, overgaar langt i Vanske-
lighed en hvilken som helst senere Sprogtilegnelse og foregaar dog som
en Børneleg. Saa længe Talen er blot om Færdigheder, er Opdragel-
sen nem for begge Parter. Forældrene have væsenligt kun at se
venligt til, medens Børnene selv lege sig dygtige. Den værste Form
for Tynge, som paa dette Trin kan indtræde, er, naar Forældrene
enten af Nød eller af Ubekendtskab med Barnenaturens Trang til
vekslende Syssel, overlæsse en Færdighed. Der ligger kuet Vækst i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:01:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-3/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free