- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:3 Opdragelsen /
91

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEGEMLIG OPDRAGELSE.
AF GYMNASTIKLÆRER K. A. KNUDSEN.
Bevægelse er ikke blot en af Livets Ytringer; den er i en vis
Forstand selve Livets Væsen. Overalt, hvor der er Liv, er der Be-
vægelse. Hos Planterne, der tilsyneladende ere uden al Bevægelse,
ytrer Livet sig ogsaa kun i Be\ægelse, nemlig Safternes stadige Strøm
fra Bod til Top. Naar Vinteren stivner Vædskerne og standser deres
Strøm, dø Planterne hen, og de vækkes først til Live igen, naar For-
aarssolen tør den frosne Jord.
Men i den Verden, der i snævrere Forstand kaldes den levende,
i Dyre- og Menneskeverdenen, falder det dog tydeligere i Øjnene, at
Liv og Bevægelse ere uadskilleligt knyttede til hinanden. Jo højere
et Dyr staar, desto større er i det hele taget dets Evne til Bevægelse.
Se saaledes en Orm, der til sit lave Liv kun har langsom Kryben
behov, i Sammenligning med en Kat, hvis hurtige og mangeartede
Bevægelser straks give Indtryk af en højere Livsvirksomhed-.
De ydre Bevægelser ere dog kun paa anden Haand Ytringer af
vort fysiske Liv. Kilden til dette er den samme hos os som hos
Planterne: Safters Strøm gennem vort Legeme. Jo mere Blodets Løb
sagtnes, desto mere udsættes alle Livsvirksomheder; jo hurtigere det
er, desto stærkere ytrer Livet sig. Da Blodets fri, uhindrede Løb
gennem alle Organer er Betingelse for den Lystfølelse, som Velbefin-
dende er, have Menneskene altid søgt det, der kan give Blodet Fart.
Derfor har alskens Leg, Dans, Bad og lign. staaet højt i Kurs som
Nydelsesmiddel hos alle Tiders og alle Kulturtrins Ungdom. Naar
Aarene eller Livsvanerne have givet Folk Ulyst til at søge denne
Nydelse, finde de andre Midler til at sætte Blodet i Gang. Først og
fremmest har man da lært, at man siddende i Bo og Mag kan jage
Blodet gennem Aarerne ved stærke Drikke og derved komme i godt
12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:01:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-3/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free