Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Legemlig Opdragelse. Af Gymnastiklærer K. A. Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor rigtigt det end er at give et Barn god og rigelig Kost — et
Raad, der ofte gribes til, naar det begynder at se mindre rask ud og
at blive spinkelt — kan det dog ingenlunde gaa at slaa sig til Ro
med, at dermed er gjort, hvad der kan gøres. Thi det er kun den
ene Side af Sagen. Fordi Maden er spist, er det nemlig ikke givet,
at den optages i Organismen og kommer Barnet til gode. Hvis der
ikke skaffes Plads til de forøgede Indtægter ved forøgede Udgifter, er
den gode Mad ofte i bogstaveligste Forstand spildt. Man bærer sig
ad som en Fyrbøder, der vel kaster Kul i Mængde under Dampked-
len, men ikke sørger for at holde Træk i Skorstenen. Kullene tilveje-
bringe da ingen Kraft til at drive Maskinen. Ligesaa med det legem-
lige Maskineri. Ogsaa det fordrer »Træk« for at virke, nemlig det
Træk, som hedder Aandedrættet. Og enhver ved, at der ikke gives
noget andet naturligt Middel til at fremkalde et kraftigt Aandedræt
end Bevægelse.
Dr. Lagrange, en fransk Læge, der med indgaaende Studium og
stor Dygtighed beskæftiger sig med Spørgsmaalet om legemlig Op-
dragelse, siger i sin Bog: ilujgiéne de Vexercice chez les enfants: »Hvis
man undersøger et Barn, som fører for stillesiddende Liv — og der
mangler i vor Tid ikke Lejlighed til at gøre denne Undersøgelse —,
bliver man forbauset over at se, at der ikke er en eneste Del at
Legemet, ikke en eneste Livsvirksomhed, som ikke har taget Skade
af Mangelen paa Bevægelse. Det faar et ejendommeligt Udseende,
som kan kendetegnes med et Ord: det er sygeligt. Det minder i
Holdning og Væsen om en Plante, der ikke mere gror frodigt, men
hænger med Bladene og visner af Mangel paa Luft og Sol. Musklerne
tabe deres Kraft; Ryggen rundes, fordi dens Muskler ikke længere ere
i Stand til at’ holde Hvirvelsøjlen ret, Skuldrene falde frem, Aande-
drætsmusklerne løfte ikke længere Ribbenene med tilstrækkelig Kraft,
og Brystet bliver derfor fladt. Det er ikke blot Musklerne, men alle
Livsvirksomheder, der lide: Fordøjelsen bliver træg, Appetitten tabes,
Blodomløbet bliver langsommere, Hjertets Kraft nedsættes, Aande-
drættet bliver langsomt og kort og fylder ikke Lungerne. Nerverne
svækkes; Barnet taber Evnen til at ville; det faar Ulyst til Bevægelse
og i det hele til at tage sig sammen til en Anstrengelse. Jo mindre
Lysten bliver til at røre sig, desto større bliver den til stillesiddende
Beskæftigelse. Romanlæsning begynder nu at blive en Passion; den
ene Bog siuges efter den anden. Eller ogsaa tilbringes halve Dage
f. Eks. med at tegne. Forældrene, som altid ere rede til at tro noget
stort om deres Børn, mene, at det er begyndende æstetiske Interesser
eller Kunstneranlæg, der vise sig. Og saa er det altsammen kun
Paaskud for Barnet til at sidde i Ro og undgaa alt, hvad der hedder
Anstrengelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
