Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Læsning. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uvilkaarlig nærer en vis Respekt for den Alvor og Lærdom, som keder.
Kedelige Skrifter skræmmer Folk fra at erhverve sig Indsigt.
Historiske Bøger f. Eks. er ofte forskrækkeligt kedelige; man
vedbliver med Selvovervindelse at læse i dem, fordi man tror, det er en
Art Pligt. Spild ikke din Tid og dine Kræfter paa det knastørre,
medmindre du som Fagmand søger Oplysninger! Knæk ikke dine
Tænder paa disse Sten. Historien kan og bør være det morsomste
af alle Fag. Det er, synes jeg, endnu morsommere at erfare noget
om virkelige Mennesker end om opdigtede, selv om disse har haft
virkelige Modeller. Men Historieskriverne gør sig undertiden
Arbejdet for let, fremstiller Menneskene rent udvortes uden at have følt
dem inden i sig først.
Jeg sad en Aften i en tysk Universitetsby ved Siden af en lille
Universitetsprofessor i Historie, der meddelte mig, at han havde et
Arbejde for om Bothwell, den vilde skotske Jarl, Maria Stuarts Elsker,
Darnleys Morder. Jeg udbrød uvilkaarligt med et Blik paa ham:
»Det maa være meget vanskeligt for Dem (jeg mente: for Dem) at
sætte Dem ind i hans Følemaade«. — »Det behøves aldeles ikke«,
lød hans Svar, »jeg har alle Aktstykkerne«. — Det Svar er efter en
Snes Aars Forløb blevet i min Erindring; saa dybt et Indtryk gjorde
det paa mig. Aktstykkerne var der, men ikke Livets Pust, ingen
Forfatterpersonlighed.
Læs i Modsætning til sligt Bøger som Carlyle’s Cromwell og de
første Bind af hans Frederik den Store eller som Michelets Frankrigs
Historie eller som Mommsens Romerske Historie, hvor Skikkelserne
træder Læseren lyslevende imøde.
Dog det Spørgsmaal, hvad man skal læse, kan, som det viser sig,
umuligt besvares for sig; det fører umiddelbart over i Spørgsmaalet:
Hvorledes skal man læse?
Unge Piger bruger undertiden det Udtryk: at læse sig selv ud af
Bøger. De læser helst noget, hvori de finder en Slags Lighed med
deres egne Oplevelser og Vilkaar. Naturligvis kan vi aldrig foistaa
uden gennem os selv. Dog naar vi vil forstaa en Bog, saa gælder
det ikke om at finde os selv i Bogen, men om at opfatte hvad
Forfatteren har villet meddele os gennem det Tegnsystem, som Bogens
Personer udgør.
Igennem Bogen trænger vi ind i den Sjæl, hvori den har sit
Udspring. Og naar vi gaar gennem Bogen til den, som har skrevet den,
saa faar vi Lyst til at læse mere af ham. Vi aner, at der findes en
Sammenhæng mellem de forskellige Ting, han har skrevet, og ved
at læse dem i Sammenhæng forstaar vi dem og ham selv bedre.
Tag f. Eks. Henrik Ibsens Sørgespil Gengangere. Det er en Bog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
