Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunsten og Hjemmet. Af N. V. Dorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigmænd, en Udstillingsgenstand, der kan være ganske interessant at
beskue en Gang om Aaret paa det dertil indrettede Sted, men i øvrigt
noget, ingen bryder sit Hoved med eller har mindste Forstaaelse af.
Man kan beklage, at det er saaledes, men man kan ikke bebrejde
Publikum dets Mangel paa Kunstforstand. Hvor skulde det have
erhvervet den? Skylden ligger alene i en stupid Opdragelse fra Skolens
Side og i Hjemmenes fuldkomne Kunstløshed.
Den største Del af Menneskeheden lever sit Liv saa at sige i
kunstnerisk Mørke; den har Øjne at se med, men forstaar ikke at
bruge dem. Den lever og dør uden nogen Sinde at have kendt en af
de største og rigeste menneskelige Nydelser: Nydelsen ved at se og
fornemme Skønheden med fuld sjælelig Bevidsthed.
De fleste Mennesker kunne tale om Naturens Skønhed med et
vist Skin af Erfaring og Selvoplevelse, for saa vidt som de fleste
Mennesker erindre sig Øjeblikke, i hvilke de have glædet sig over
et eller andet Naturskuespil, en Solnedgang dèr, en smuk Belysning
her, en prægtig Udsigt hist. Den egentlige Forstaaelse af Skønheden
som saadan have de dog ikke. De naa næppe videre end til at
konstatere Fakta; deres Opmærksomhed vækkes altid af det fænomenale,
den brillante Solnedgang, den usædvanlige Belysning, den videste
Udsigt (med saa og saa mange Kirketaarne, Søer, Fjorde o. s. v., hvis
Navne omhyggelig opnoteres). Det er ikke en kunstnerisk men en
sportslig Anskuelse af Naturen.
Akkurat det samme er Forholdet mellem Publikum og Kunst.
Det er den rent overfladiske Virkning, den ydre Handling, der
interesserer det, en Handling, der er til at tage og føle paa, som hurtigt
forstaas og som straks tilfredsstiller den øjeblikkelige Sensation.
Derfor applauderer Mængden den Kunst, der appellerer til dens
groveste Sans, men gaar ligegyldig (eller forarget) forbi den, der
fordrer Selvvirksomhed hos Beskueren for at aabenbare sig.
Den egentlige Kunst (modsat den anvendte Kunst) møder kun ringe
Forstaaelse hos dem, der skulde synes dens fødte Venner: det
velhavende Bourgeoisie. Man erindres, her om, at »velhavende« ikke
altid er ensbetydende med dannet, men at Dannelse meget snarere
er noget ganske modsat. Som Forholdene ere, er det bekvemme
Kaar for den Kunst, der alene søger sit Formaal i at tilfredsstille et
mageligt Publikums Underholdning, hvorimod den alvorlige Kunst,
der skyldes de enkelte stræbende, originale Aander, har strenge
Vilkaar at arbejde under. Det siger sig selv, at denne Kunst aldrig kan
blive populær i den Forstand, at den skulde kunne erobre det store
Publikum. Dertil er den for eksklusiv og for fordringsfuld. Men det
maa være tilladt at haabe paa en Forbedring af Forholdene hos den
lille Portion af dannede, der endnu ikke have aabnet deres Hjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
