- Project Runeberg -  Vort Hjem / 1:4 Det aandelige Liv i Hjemmet /
65

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunsten og Hjemmet. Af N. V. Dorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

At rense denne moderne Angiasstald vil blive et besværligt og lidet
lønnende Arbejde; thi lier skal strides ikke alene mod ydre Vanske-
ligheder og gammel Slendrian, men ogsaa mod Godtfolks aabenbare
Tilbøjelighed for det hæslige. Der er ikke andet for, end at paatvinge
disse mange de gode Gaver mod deres Vilje. Naar Folk engang (det
ske snart!) ikke kunne fylde deres Stuer med andet end hvad der
er kønt, fordi intet andet haves, forsone de sig maaske med Skøn-
heden. Er dette end blot en tiltalende Fantasi, bør den ikke desto-
mindre være det høje Maal for alle dem, der kæmpe for den gamle,
gode Smags Genoprejsning.
— Det lyder underligt, men ogsaa Kunstnerne gælder det om at
vinde for en Sag, der skulde synes at være deres egen.
Blandt danske Kunstnere har længe trivedes den taabelige og for-
dærvelige Tro, at kun det rene Maleri eller Skulpturarbejde var Kunst
og at det var uværdigt for rette Kunstnere at beskæftige sig med
noget saa borgerligt haandgribeligt som en Stol eller et Bord eller
en anden jævn Nyttegenstand. De vidste ikke, at omkring i Verden
sad Tidens bedste Kunstnere og dens mest fremskredne Aander og
virkede for at fremhjælpe netop dette foragtede Haandværk, og at-
de gjorde det ikke i teoretisk Almindelighed, men ved eget personligt
Arbejde, ved at stille al deres Tid og al deres fine Kunst i Haand-
værkets Tjeneste. Det er Besultatet af deres Flid og Taalmodiglied,
som efterhaanden har revolteret hele Europa, og deres Eksempel, som
bør følges ogsaa af danske Kunstnere.
Danske Kunstnere, de af dem, der overhovedet ville kunne gøre
Fyldest i dette nye Kunstarbejde, der kræver ganske særegne Forud-
sætninger af sine Dyrkere — (der er sikkert langt færre, end man
er tilbøjelig til at antage) — bør skyde al dum Fornemhed til Side
og melde sig under de nye Faner. De allerfleste ville gøre deres
Samtid adskillig større Gavn derved end som nu at lade det bero
med et Par Billeder i Ny og Næ, som faa se og færre have nogen
varig Glæde ved.
Der vil blive nok at tage Haand i Hanke med for mange Krælter.
— Krigen mod den Hærskare af forkrøblede Møbler, idiotisk Nips
og umulig Pynt, der fylder vore Stuer og gør os Opholdet der trangt
og ulideligt, er et Felttog, der bør samle alle dannede om sig. De
tyske Storfabrikanters Valgsprog var: »billig aber schleclit«; lad vort
være: billigt og smukt. De Mænd, der ville arbejde med herpaa, hvad
enten det sker direkte eller indirekte, arbejde med paa at højne den
danske Kultur — saa vist som Sansen for Skønhed, ikke mindre end
Kundskab og Foretagsomhed, betinger ethvert Folks aandelige Kraft
og Adel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 24 15:22:48 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/1-4/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free