Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adskilligt omfangsrigere er en anden haandskreven fuldstændig
Klaverbog, der hidrører fra 1627 o: fra den Tid, da Schild netop op-
holdt sig her*). Den indeholder Præludier, Danse (til Dels med Va-
riationer), Koraler og andre Klaverstykker, saasom en »Engelendische
Nachtigall**)«, der i et lille Tonemaleri gengiver Nattergalens Triller og
Slag, en »Niederlendisch Liedtgen« m. m.
Ligesom Kæmpevisen i den ældre Middelalder fra Ridderborgen
forplantede sig til Bondestuen, saaledes dyrkedes ogsaa Kammermusik-
ken ved Hoffet og hos Adelen, før den drog ind i det borgerlige Hjem.
Ved K a m m e r m u s i k forstaas som bekendt i vore Dage I n s t r u m e n t a l m u s i k fo r et
b e g ræ n se t A n ta l S o l o i n s t r u m e n t e r : Solo’er, Duo’er, Trio’er, Kvartetter, Kvintetter m. m.
I g a m l e D a g e var Kammermusikken et videre Begreb; man forstod ved denne Musik-
klasse a l S ta g s M u s ik , der ikke sorterede u n d e r K irk e - eller O p e ra m u sik . Kammer-
musikken omfattede altsaa ogsaa Solo- og Ensemble-S a n g e.
Navnet K a m m e r m u s i k hidrørte fra denne Musiks oprindelig udelukkende Bestem-
melse for de fornemmes Gemakker o: K a m m e r e .
Der var i denne Musik intet ydre Apparat, der adspredte Opmærksomheden;
denne var ene og alene henvendt p a a M u sik k e n selv. Komponisten var derfor her
henvist til en ekstra lin Udarbejdelse af Satsen i alle dennes Enkeltheder. Kammer-
musikken repræsenterede og repræsenterer derfor endnu Tonekunsten i sin reneste
og ædleste Form ;• den. var som skabt for den intime Husmusik og blev ogsaa med
Tiden dennes Ideal.
Denne Musikarts Fødested var Italien. Hos det italienske Aristokrati
fandt Kammermusikken først Pleje, saa kom den til Tyskland og
derefter endelig ogsaa til Danmark. Allerede ved Christian den 4des
Hof trælles der særlige Kammer-Musicis, der opvarte med Musik i
Majestætens »eget Kammer«. Snart efter lindes den danske kongelige
Musiketat ikke mere benævnet det kongelige Kapel, men den konge-
lige Kammermusik***).
Kammermusikken bliver nu snart den Musikart, Hoffet plejer mest;
ved Frederik den 4des Tid var det Corelli, der herhjemme saaledes
som alle andre Steder var den instrumentale Kammermusiks Hero lige-
som Scarlatti var den vokales.
De Instrumenter, der hyppigst fandt Anvendelse ved Kammer-
musikken, vare i det 17—18de Aarhundrede paa den ene Side Stryge-
instrumenterne med Violinen og den nu afskaffede bløde, stemnings-
vækkende Gambe i Spidsen, paa den anden Blæseinstrumenterne o:
Fløjte og Obo; endelig ogsaa først og fremmest Klavikordet og Klavi-
cymblet.
I det danske Privathjem begynder Musikken, efter som det synes,
først midt i det 18de Aarhundrede at spille en fremtrædende Rolle.
Det var ved Holbergs Tid og til Dels paa hans Initiativ, at Privatfolk
*) Findes paa det store kgl. Bibliotek.
**) Se Side 74—75.
***) V. C. R a v n : Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
