Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Musikken i Hjemmet. Ved Hortense Panum - Hjemmets Musik i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musikken alene for dennes egen Skyld, i vore Dage Undtagelserne;
næsten alle ville de optræde for at have den Ære at blive omtalte
i Bladene. Falder Kritikken uheldigt ud, tage de sig det i mange
Tilfælde ikke engang nær; de have jo nu været Genstand for Offent-
lighedens Opmærksomhed og kunne altsaa med fuld Føje kalde sig
Koncertsangere eller Pianister.
Karakteristisk for Nutidens Musikpleje er det, at Ordet »Dilettant«
nu nærmest kun anvendes som Skældsord. Ved en Dilettant forstaar
man nutildags paa det nærmeste en halvstuderet Røver, en Fusker
i Faget. I gamle Dage havde Ordet en ganske anden Betydning.
Dilettant kommer af »dilettare« o: at fornøje; en Dilettant var et
Menneske, der drev Kunsten for sin Fornøjelses Skyld til Glæde tor
sig selv og for andre. Derfor benævnede man ham: Musikliebhaver
o: Musikelsker. Kunsten var ikke hans Erhverv; han kunde ikke
ofre den Tid paa den som Fagkunstneren, men opnaaede alligevel
ofte et smukt Resultat, at sige, hvis han havde Talent og Anlæg,
men uden dette faldt i fordums Tid kun faa paa at lægge sig etter
Kunst og Musik. Denne Art Dilettantisme var det, som ved Mozarts
og Beethovens Tid florerede i Wien og i mindre Maalestok i forrige
Aarliundrede ogsaa hos os. De Dilettanter, med hvis Selskab en Mozart
og en Beethoven kunde tage til Takke, vare sandelig ikke Fuskere,
men Folk, der dyrkede Musikken, fordi de forstod sig paa den og
trængte til den.
Hos hvor mange af vore Dilettanter finde vi vel nu en virkelig
Trang til at musicere? Som Børn bleve de fleste af dem satte til
Klaveret, fordi deres Forældre ansaa Musikken for at være et nød-
vendigt Led i deres Opdragelse. Om Hans eller Marie havde Øre for
eller Lyst til Musik, gjorde i deres Øjne intet til Sagen. Børn skulle
lære at spille, ligesom de skulle lære at danse; det hører jo med til
almindelig Dannelse at kunne klimpre lidt paa et Klaver.
Blive Børnene større, nødes Drengen i Regelen til at lægge sin
Musik paa Hylden for Studierne; Pigebarnet bliver derimod tit endnu
ved, til hun bliver gift, men saa er det gerne ogsaa lorbi med hen-
des Øven; hun har ikke Tid, og længes efter sin Musik gør hun ikke;
hun har altid kun spillet af Pligt og Vane. Var samme unge Pige
ikke bleven gift, var Resultatet uden Tvivl blevet det samme; hun
var da maaske bleven ved med at øve Fingrene og havde maaske
med Tiden erhvervet sig saa megen Fingerfærdighed, at hun var
bleven taget til Naade af en af de større Klaverlærere, men al hen-
des Flid og hendes Forældres Penge vilde dog være kastede bort,
hvis hun ikke havde Musik i sig; man kunde med Rette sige om
hende, hvad en uortografisk Musiklærerinde engang i ufrivillig Komik
skrev om sig selv i Bladene, nemlig at hun havde »spildt« saa og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
