Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommes Forebyggelse og Bekæmpelse i Hjemmet før og nu. Af Professor, Dr. med. Jul. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spekulative Grækere, som overalt i Fænomenerne søgte og fandt
Naturens vise Formaal udtrykte, dannet den Teori, at det i Liv-
moderen formentlig tilbageholdte Blod tjente til Fosterets Ernæring;
dette Blod, der altid betragtedes som noget urent, maatte blive det
end mere ved den lange Opbevaring, og det var saaledes klart nok,
at de nyfødte trængte haardt til en Udrensning. En saadan søgte
man da ogsaa at opnaa og derved forebygge den heftige Sygdoms
Frembrud ved at lade Blodet løbe af Navlestrengen straks efter
Fødslen eller ved at indgnide de nyfødte med Salt; men da dette
dog ingen stor Virkning viste, fortrøstede Forældrene sig til Koppe-
sygdommen, hvilken de saaledes betragtede ikke som en virkelig
ondartet Sygdom, — den kunde ogsaa ofte være meget mild —, men
som en nødvendig og i og for sig gavnlig Renselsesproces.
Denne lyse Teori var utvivlsomt medvirkende til, at baade Læger
og Forældre tog det med en vis resigneret Ro, om ogsaa, som saa
ofte, Naturens »Udrensning« skød over Maalet og medførte Børnenes
Død. Man trøstede sig med, at Blodets Urenbed i saa Tilfælde
havde været saa stor, at Barnet, hvis det ikke var bleven Genstand
for denne voldsomme Udrensning, i sit følgende Liv vilde være ble-
vet svageligt, idet- Urenheden saa havde givet sig Udslag i andre
skæbnesvangre, kroniske.og uhelbredelige Lidelser som Spedalskhed
eller dog ondartet Kirtel- og Tuberkelsyge. Alt i alt fandt man det
dog bedre, at Døden indtraf i Barnets tidlige Periode end senere, og
her ræsonnerede man i gamle Dage ofte ret snusfornuftigt. Saaledes
udtaler i 1772 vort danske Collegium medicum (det daværende Sund-
hedskollegium) i en Betænkning om Indpodningsforanstaltninger mod
Koppesygdommen, at man vel fuldt anerkender Betydningen af
Koppesmitten — som man i tidligere Tider overensstemmende med
den anførte Grundopfattelse af Sygdommen i Reglen ikke lagde
megen Vægt paa — men i øvrigt ikke anser det for Umagen værd at
gribe hæmmende ind derimod med Hensyn til de smaa Børn; thi
det var dog bedre at udsætte dem for denne Fare tidlig end i en
senere Periode, hvor de havde foraarsaget Forældrene megen Omsorg
og Bekostning.
Naar man imidlertid af saadanne Ræsonnementer, der møde i
gammel Litteratur ogsaa med Hensyn til andre Farlige Børnesyg-
domme, har villet slutte, at Forældrenes Kærlighed til deres Børn i
ældre Tider var mindre end nu, saa er det sikkert med Urette. Der
foreligger jo ogsaa Vidnesbyrd nok om, at Moderkærligheden har
rørt sig i gamle Dage paa en lige saa inderlig og stor og selvopofrende
Maade som i Nutiden. Men vel var Moderen i gamle Dage mere
resigneret og væbnet med en vis fatalistisk Ro. Børns Dødsfald var
overhovedet noget saa almindeligt, noget, der hændte i alle Hjem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
