Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommes Forebyggelse og Bekæmpelse i Hjemmet før og nu. Af Professor, Dr. med. Jul. Petersen - Et Par Ord om Nervøsitet. Af Dr. med. D. E. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lære til en Begyndelse har maattet medføre, nok vil vige for en
roligere Holdning, alt som man akkommoderer sig til det nye, og
selve Lægen ved at komme videre i sit Kendskab til Bakterierne og
sit hele Erkendelsesgrundlag selv naar en klarere Bo. Foreløbig
maa vi i velgrundet Optimisme glæde os ved den uddybede Indsigt
i Farsoternes Natur, som Videnskaben allerede har naaet, og vel
erindre, at dette uimodsigelig er et Fremskridt i Kampen mod de
Hjemmet ødelæggende Sygdomme, saa stort og vigtigt, at vor Tid
har al Grund til at være stolt og selvfølende derover — men sam-
tidig dog tillige resigneret erindre, at Erkendelsen af de uendelig
forviklede Livsfænomener i Sundhed og Sygdom trods alle Frem-
skridt er og bliver mangelfuld, at Idealet nu en Gang aldrig fuldt
naas i denne ufuldkomne Verden.
II.
ET PAR ORD OM NERVØSITET.
AF DR. MED. D. E. JACOBSON.
Med Rette har den foregaaende Afhandling formet sig til en
Glædeshymne over Nutidens Sejre i Kampen mod de smitsomme
Farsoters Udbredelse, med Rette betoner den ganske særligt den be-
tydningsfulde Plads, der tilkommer »Hjemmets Hygieine« i denne
Kamp. Men ogsaa overfor Bekæmpelsen af Fjender af helt anden
Natur end Mikroberne spiller »Hjemmets Hj^gieine«, tagen i videste
Forstand, en overordentlig Rolle. Dette gælder saaledes om Kampen
mod en af vor Tids mest frygtede Fjender, Nervøsiteten, en Fjende,
som er saa meget vanskeligere at komme til Livs, som den lister sig
snigende ind over os, lydløst, uden Allarm, indtil den vel en skønne
Dag omspænder det ganske Samfund, en Fjende, som alt nu har
præget sit Stempel saa dybt ind i Tidens Fysiognomi, at det turde
være lige saa beføjet at kalde vor Tidsalder for Nervøsitetens som
for Mikrobernes eller Elektricitetens.
Et Blik udover vor Omgangskreds vil snart belære os om, at
kun faa ere de lykkelige, som, naaede til Skelsaar og Alder, med
Haanden paa Hjertet kunne træde frem og sige: Jeg er ikke Skygge
af nervøs!
Mon det var anderledes i »de gode, gamle Dage«, i Bedsteforæl-
drenes Tid? Der er Grund til at tro det; tbi det er utvivlsomt, at
det ganske særligt er blandt »Slægtens Ældste«, at man skal søge de
tykkelige Personer, som staa aldeles uforstaaende overfor Spørgs-
maalet »Nervøsitet«. Nej, desværre, det kan vi andre ikke gøre os
til af, vi, som ere ægte Børn af den store By — og kun derom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
