- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
27

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens sanitære Forhold. Af Dr. med. N. P. Schierbeck - Boligens Opvarmning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Værelset til gode, og saa lidt som muligt gaar tabt gennem Skorstenen,
kun lige hvad der er nødvendigt til at opvarme denne tilstrækkéligt
for at vedligeholde Trækken.
I denne Henseende er der meget stor Forskel paa de forskellige
Opvarmningsapparater. I Kaminen gaar ofte 90 °/0 af Varmen tabt
gennem Skorstenen, i de gammeldags Jernovne over Halvdelen, i de
moderne Magasinovne knap en Femtedel.
IV. Opvarmningen af vore Værelser hør ske kontinuerligt og over-
vejende ved en Cirkulation af Luften, kun i ringere Grad ved Straale-
varme.
Enhver Opvarmning foregaar paa en af disse to Maader eller ogsaa
ved begge i Forening. Fra Varmegiverens Overflade straaler Varmen
ud til Omgivelserne eller tilføres disse, ved at Luften sættes i Bevæ-
gelse. Omkring Varmegiveren vil Luften først og stærkest ophedes,
og denne varme Luft vil paa Grund af sin mindre Vægtfylde stige til
Vejrs, medens ny, kold Luft vil indtage dens Plads. Den opvarmede
Luft vil udbrede sig under Loftet og derfra sænke sig langs Væggene
og ned mod Gulvet, efterliaanden som den afkøles, og ny opvarmet
Luft strømmer til fra Kakkelovnen.
Paa denne Vej vil Luften afgive sin Varme til Loft, Vægge og
Møbler selv i de fjerneste Dele af Stuen, og langs Gulvet vil den
afkølede Luft strømme hen mod Ovnen for atter at opvarmes og
begynde en ny Cirkulation. Det er denne Cirkulation af Værelsets
Luft vi bør fremme saa meget som muligt ved særlige Indretninger
om vore Ovne, de saakaldte Kapper, fordi den Varme, som derved
meddeles Værelset og jævnt fordeles over dette, føles langt behageli-
gere, og ogsaa af Sundhedshensyn er at foretrække for Straalevarmen.
Dette gælder navnlig, naar vi ikke anvende kontinuerlig Opvarm-
ning af Værelsernej men kun fyre om Dagen og lade Ilden gaa ud
om Natten, saaledes som det vel endnu hyppigst finder Sted i vore
Lejligheder her hjemme.
For at anskueliggøre os Ulemperne ved en Opvarmning ved Straale-
varme og ved afbrudt Fyring, ville vi tænke os Forholdene en kold
Vinterdag i et i længere Tid ubenyttet Værelse, et Hotelværelse paa
Landet f. Eks. Hvem kender ikke den Situation fra en eller anden
Lejlighed i sit Liv. I den gammeldags Kakkelovn huldrer en lystig
Ild, Luften i Værelset synes behagelig varm, og vi glæde os til i Ro
at hvile ud og tø lidt op oven paa Kulden udenfor. Men næppe have
vi siddet lidt, før vi forstyrres af en Kuldegysning, der bringer os til
at fare op; det er ligesom det trak fra alle Kanter, og Døre og Vin-
duer ere dog vel lukkede. Vi flytte vor Stol nærmere til Kakkelovnen,
hvorfra en brændende Varme slaar os i Møde, men det hjælper os
ikke. Ogsaa her er det ligesom det trak paa den fra Ovnen vendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free