Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens sanitære Forhold. Af Dr. med. N. P. Schierbeck - Boligens Opvarmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den Galton’ske Ventilationskamin, hvis Indretning ses i hosstaaende
Tegning (Fig. 2).
Opvarmningen sker her ikke blot ved Udstraalingen fra selve Ilden,
men tillige ved en Cirkulation af Luften gennem den Ventilations-
kanal, hvori Røgrøret er indmuret. Den nederste Aabning paa denne
Kanal kan enten vende ind mod Værelset, saaledes at det kun bliver
Værelsets egen Luft, der stadig cirkulerer, eller ogsaa ud i det fri,
saaledes at frisk og opvarmet Luft kan tilføres Værelset. Kun Foraar
og Efteraar vil imidlertid ^selv en saadan Kamin kunne gøre Fyldest
i vort Klima.
Gaa vi nu over til de almindelige Kakkelovne, Kanonovnene, Jern-
ovne med muret Ildsted, men uden Magasinfyring, saa have vi alle-
rede omtalt baade hvor uøkonomiske de ere, idet over Halvdelen af
Varmen futter ud i Skorstenen, og hvor lidet hensigtsmæssige for
Sundheden paa Grund af deres stærke Udstraaling og ophedede Over-
flade.
Magasinovnene ere ligeledes Jernovne med muret Ildsted, men ind-
rettede til Magasinfyring. Ovnen fyldes her paa en Gang med en
større Mængde Brændsel, f. Eks. hele Dagens Behov, og Ilden vedlige-
holdes nu ganske smaat derved, at Lufttilførslen er meget indskræn-
ket, idet den kun sker gennem en Ventil forneden. Ved at aabne
eller lukke denne Ventil mere eller mindre forøges eller formindskes
Lufttilførslen, og Forbrændingens Intensitet kan derved reguleres. Om-
gives en saadan Magasinovn med en Kappe, bave vi et særdeles godt
Opvarmningsapparat. Da Luftstrømmen gennem Ovnen er saa ringe,
bortføres ogsaa kun forboldsvis lidt af Varmen, og vi kunne derfor
ved en omhyggelig Pasning drive Nyttevirkningen op til 4/5 af Brænd-
selets Varmeevne. I en saadan Magasinovn kan man brænde Kul,
Kokes eller Anthracit, ganske som man vil, men Fyringen er noget
forskellig, eftersom man benytter det ene eller det andet.
Jeg skal nærmere omtale, hvori denne Forskel bestaar, fordi der
ofte i Hjemmene syndes i den Henseende. Forskellen er betinget af
Brændselets forskellige Gasholdighed. Kul indeholder nemlig, som
bekendt, Gas og brænder med stærk Røg. Kokes og Anthracit ere
derimod gasfri og brænde uden Røg. Ved Kokes- og Anthracitfyring
anbringes først Optændingsbrændet i Ovnen, og oven paa dette fyldes
saa Ivokesene. Forbrændingen sker altsaa nedenfra opefter, og ere
Kokesene nær udbrændte, kunne nye uden Skade fyldes paa. Ved
Kulfyring derimod fyldes Ovnen først med Kullene, og oven paa disse
lægges Optændingsbrændet. Det øverste Lag Kul kommer saaledes
først i Brand, og ved Varmen fra dette dekomponeres de underliggende
Kul, hvorved Gassen udskilles og af Lufttrækken føres op gennem de
ovenpaa liggende glødende Kul og forbrænder der. Idet Ilden for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
