- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
40

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens sanitære Forhold. Af Dr. med. N. P. Schierbeck - Boligens Belysning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOLIGENS BELYSNING.
Solen og Lyset vare i Oldtiden Tegn paa Frugtbarhed og Liv og
lykkebringende Guder bos de fleste Folkeslag. Man anede alt den-
gang den nøje Forbindelse mellem Lyset og hele det organiske Liv,
som den moderne Naturvidenskab tilfulde har bekræftet, og som
Lavoisier giver et Udtryk i følgende Ord: »uden Lys vilde Naturen
være uden Liv, kun en død og ubesjælet Materie«.
Vi kende sikkert alle af egen Erfaring denne mægtige Indflydelse,
som Sollyset udøver paa den menneskelige Organisme. Paa sollyse
Dage stemmes Sindet til Munterhed og Glæde, og man anspores til
Arbejde, medens Graavejr og Mørke virker trykkende og lammende.
Organismens kemisk-fysiologiske Processer forhøjes under Lysets
Indflydelse, Stofskiftet stiger, Appetitten vækkes, og Blodvædskens
Sammensætning forbedres, medens Mennesker som Planter afbleges
ved Mangel paa Lys. Velkendt er dette fra de Polarrejsendes Skil-
dringer af deres grønligblege Udseende efter Overvintring i den maa-
nedlange Polarnat, fra Fanger, der have været indespærrede i mørke
Fængsler, og fra det daglige Liv med dets blege, blodfattige Skikkel-
ser fra de store Byers mørke og daarlige Boliger.
Lad derfor denne mægtige Faktor for hele vort legemlige og
sjælelige Velvære have uhindret og rigelig Adgang til vor daglige
Bolig, thi »hvor Sollyset ikke faar Indpas, der kommer Lægen«, som
Italienerne sige. Der kommer nemlig ikke blot Sygdomme som Bleg-
sot med alle dens Følger, men ogsaa de smitsomme Sygdomme faa
lettere Indpas, fordi Organismens Modstandskraft i det hele nedsæt-
tes. Undersøgelser have oftere vist en langt større Sygelighed og
Dødelighed paa Skyggesiden end paa Solsiden i samme Gader, hvis
Beboeres Livsvilkaar i et og alt eller syntes ens.
Sollyset bar desuden en dræbende Indflydelse paa alle de Smaa-
organismer, der som usynlige Fjender ’omgive os alle Vegne, og som
i Boligens mørke Kroge finde Tilhold og Mulighed for Udvikling.
Sollyset er derfor et virksomt og billigt Desinfektionsmiddel ved alle
de smitsomme Sygdomme.
Jo rigeligere Lys, des større vil desuden Renligheden være i vor
Lejlighed, og Renlighed er det bedste Middel mod mange Arter S}rg-
domme. »Et mørkt Hus er altid tillige et smudsigt og et usundt
Hus«, som Englænderne sige.
Man vælge derfor altid sin Bolig saaledes, at om muligt alle Væ-
relser faa direkte Sollys, paa Sove- og Børneværelse maa dette i al
Fald aldrig helt mangle. Vinduerne bør dernæst gaa saa højt op
mod Loftet som muligt, for at Lyset kan faa friere Indpas, og
Arealet af Vinduerne bør mindst udgøre x
/8—1
/6 af Gulvfladen. Ende-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free