Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Klæder. Af Dr. med. Hans S. Kaarsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM KLÆDER
De p r i m i t i v e F o l k e s l a g vælge til Beklædning de Stoffer, som
den hjemlige Natur byder dem, og som egne sig til Beskyttelses-
midler. Men endog Eskimoen i det højeste Nord viser Lyst til at
smykke sin Dragt. Jægerstammer klæde sig fortrinsvis i Dyreskind,
Nomader og Hyrdefolk i Uld, og de agerdyrkende Folkeslag lære at
benytte Planteemner i Beklædningen. Klima og Levemaade frem-
kaldte et broget Virvar af »Nationaldragter«, der ved Skønheds-
sansen yderligere varieredes. Men alt som Samfærdselsmidlerne ud-
viklede sig, og Kul t ur f ol k opstod, mistede Nationaldragten Terræn,
0 2 Kl æde r nes i n t e r n a t i o n a l e F o r m e r udvikledes. Klima og
o
Folkekarakter spiller dog fortsat en Bolle ogsaa i Kulturlandene: Det
tempererede Klima betinger saaledes større Variationer i Dragten efter
Aarstiderne, end Sydens og det bøje Nords.
Et sundt, voksent Menneskes normale Temperatur, maalt i en af
Legemets Hulheder, er omkring 37° Celsius. Og, hvad enten vi fær-
des i Polarlandenes Kulde eller Tropernes Hede, holder vor Legems-
temperatur sig paa samme Højde — dog med smaa Svingninger, be-
tingede bl. a. af Maaltider, efter hvilke Temperaturen stiger, og af
Døgnets Tider. Som bekendt foregaar der i vort Legeme en stadig
Forbrændingsproces: Blodet optager ved Aandedrættet lit i Lungerne.
Gennem Hjertet drives det iltede Blod ud i alle Organismens Væv.
Og her indgaar Ilten kemiske Forbindelser med Vædsker og med
Vævenes Bestanddele under Udvikling af Varme. Det stadigt cirku-
lerende Blod fordeler denne Varme ligeligt overalt i Organismen.
Kun i Legemets Hornvæv — o: Haar, Negle og Hudens øverste Lag
(Epidermis) — foregaar ingen Varmeudvikling. Hudens Hornlag og
Fedtvævet under Læderhuden ere slette Varmeledere. Huden afværger
Faren ved store Temperaturspring, Huden og dens Fedtvæv. Magre
Mennesker fryse lettere end fede. Re g u l e r i n g e n af Legeni s-
v a r m e n for egaar a l l e r v æs e n t l i g s t ved Hu d e n s store og
fint f or grenede Net af Blodkar. Gennem dette Karsystem føres
— med Blodet — Varme ud til Legemets store Overflade.
Men af yderligere Betydning for Reguleringen af Optagelse og Af-
givelse af Varme gennem Huden er de nnes fine, vidt for grenede
Nervesyst em. Naar vi udsætte os for Kulde, fremkaldes gennem
Nervesystemet en Sammentrækning af Hudens Blodkar. Disse kunne
da ikke modtage saa meget varmeførende Blod som ellers, og Var-
men holdes altsaa tilbage i Legemet. I Hede sker just det modsatte:
Aarenettet i Huden udvides, en forøget Blodmængde optages, og en
forøget Varmemængde afgives til Omgivelserne, hvorved en forøget
Varmetilførsel udefra modvirkes.
Naar et Indtryk af Kulde (eller Varme) rammer vor Hud, da er
Virkningen desto stærkere, jo større den paavirkede Del af Hudover-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
