Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Klæder. Af Dr. med. Hans S. Kaarsberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ Plastik, Fysiologi, Varmelære og meget andet, om man skal kunne
klare sig nogenlunde paa dette Omraade.
Men Kl æde r har — foruden en hygieinisk Interesse— tillige en
kulturhistorisk, etisk og socialøkonomisk Betydning, der i Sandhed
er meget stor. Jeg maa til Slutning gøre nogle faa spredte Bemærk-
ninger om denne Side af Sagen.
Naar vi se en Neger i sit Hjemland forsyne sig med en gammel,
høj Hat og en europæisk Frakke og derefter vandre om med Næsen
i Vejret og stor i Bevidstheden om, at nu er han i Grunden bedre
end sine Kammerater, nu er han europæisk! — naar vi se en saa-
dan Neger, saa le vi. Nu vel! — Men naar vi se vore hvide Med-
mennesker herhjemme vandre lige saa selvbevidste om, blot fordi
de have faaet pynt et sig ud som »fine Herrer« eller »fine Damer«,
ja, saa er vor Kritik ikke nær saa aarvaagen, ikke nær saa aaben-
hjertig. Men — det burde være anderledes.
Sagen er nemlig den, at den tomme og dumme Lyst til gennem
Klæderne at synes noget helt andet — ingenlunde altid noget i og
for sig bedre — end det, man er, i vor Tid har grebet saaledes om
sig, at Pynte- og Modegalskaben i Virkeligheden i visse Samfunds-
lag er vokset til en Højde, der paa ingen Maade er ufarlig for vort
Folks Sundhed. Hvis man vilde give sig til at undersøge, hvor store
Summer Tyende og saakaldte »ubemidlede«, nærmest Kvinderne,
hvert Aar sætte i g a n s k e unyt t i ge, let forgængelige Pyntestykker,
vilde man faa Grund til at forundre sig. Og Forundringen vilde
stige til Forfærdelse, hvis vi statistisk undersøgte, hvor mange For-
brydelser der aarlig udføres for Pynts. Skyld, hvor mange Kasse-
besvigelser, Tyverier, plumpe Elskovshandler o. s. v., og hvor mange
ulykkelige Familieforhold, Pyntelysten skaber.
Man maa nu ikke tro, at jeg er Pietist eller »Totalmand« i nogen
som helst Retning. Heller ikke, at jeg er uvidende om, at Kvinder —
og til Dels Mænd — ogsaa i Fortiden vare pyntegale. Det, jeg vil
pointere, er: Vor Tids nivellerende Tendens har fremkaldt et ufoi-
holdsriiæssigt Opsving i Pyntesygen. En stor Skare af Mennesker,
som ikke have Energi, Evner eller Lejlighed til at naa ud over Dan-
nelsens og Oplysningens primitivere Trin, tro at kunne dække deres
Mangler ved Garderobesager. Deres Respekt for Klæder er umaade-
lig og naiv som Negerens. Og deres Tro paa Klædernes Magt er
urokkelig: Flotte Klæder — »fin Dame«. Tarvelige Klædei »sim-
pel Dame« o. s. v. Pyntesygen hos Almuen og Smaakaarsfolk be-
fordredes desuden meget, da T i l v i r k n i n g e n af Kl æder i H j e m -
mene i vore Dage afløstes af »Købe-Tøjer«. Der er nu næppe
en Landsby i Danmark saa »fattig«, at den jo ikke kan ernæie én
å to »Modehandlere« samt en hel Stab af »Dame-Skræderindei«. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
