Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Øjets Hygieine. Af Dr. med. Adolph Gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som med Trykket forholder det sig med de fine Haandarbejder:
Smaapiger, der ikke have helt sunde Øjne, bør ikke beskæftige sig
med fransk Broderi og deslige, der nødvendig kræve, at Arbejdet
holdes nær til Øjet.
Ved saadanne Forholdsregler kan sikkert megen Nærsynethed
undgaas, men heller ikke maa det forsømmes for Øjnenes Skyld at
beskæftige disse med længere Afstande; dette sker ved Gymnastik,
ved Legemsøvelser i fri Luft; og nærsynede Børn bør i Ferierne slet
ikke læse. Som bekendt drives disse Legemsøvelser navnlig i Eng-
land, hvor ikke heller Kravene stilles saa højt som her til Læsning
i den unge Alder; et Par Tal vise Forskellen: der kræves i Tyskland
fra det 10. til det 19. Aar af en lærd Skoles Elev c. 20,000 Arbejds-
timer med 650 Gymnastiktimer, i Frankrig 19,000 med 1300 Gymna-
stiktimer, medens England nøjes med 16,500 og giver 4,500 til Legems-
øvelser. Hos os ere Forholdene vel ikke meget anderledes end i
Tyskland.
Men en hyppigere Følge af det forcerede Nærarbejde end Nær-
synetheden er det, som vi kalde: a st h e n o p i sk e Klager. I sin Al-
mindelighed bestaa de i, at medens der ved Arbejdets Begyndelse
ses godt nok, bliver Synet efter nogen Tids Forløb uklart, taaget,
undertiden ses dobbelt, der kommer en Følelse af Ubehag, Hede og
Træthed i Øjet og i Panden, derefter Hovedpine, undertiden Svim-
melhed og Kvalme. Hviler man da Øjnene ved at lukke dem eller
ved at se langt bort, kan man igen arbejde, men snart vende Ube-
hagelighederne tilbage. Børn blive utaalmodige, forsøge at bringe
Arbejdet nærmere til Øjet, hvad der kun gør Sagen værre; ældre
lægge Mærke til, at de se bedre ved at faa Arbejdet længere bort fra
sig og ved stærkere Belysning; man kan se en Person forsøge at
læse med Lyset mellem Bog og Øje og med Armen helt udstrakt.
Slige Klager bero i nærsynede Øjne hyppigst paa manglende Mu-
skelkraft, men i sin Almindelighed derpaa, at den Evne, som Øjet
har til at indrette sig paa at se smaa nære Genstande tydeligt, ikke
slaar til, enten fordi det er overanstrengt eller fordi det af Naturen
er svagt brydende, eller paa Grund af almindelig Svækkelse (som
f. Eks. efter Sygdom) — eller, hvad der hænder de fleste, der blive
40—50 Aar gamle, paa Grund af Alder, idet denne Evne til at for-
Prøve af en Side godt Skolebogstryk (se Side 116).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
