- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
127

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidt om Ørets Pleje. Af Dr. med. E. Schmiegelow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

benet angribes, der danner sig Benedder (Caries) i Mellemørets Vægge,
der udvikler sig Polyper i Bunden af Øregangen og Mellemøret, For-
raadnelseskim, indvandrede udefra gennem Øregangen, slaa sig ned i
Mellemøret, og Ørefloddet bliver som Følge heraf ildelugtende og vir-
ker irriterende paa Øregangens Hududklædning, som bliver Sæde for
Betændelsesprocesser (Ekzem), der brede sig til det ydre Øres Om-
givelser, navnlig hos smaa Børn, hvis Hud er meget følsom og irritabel.
Hvis et saadant Øreflod faar Lov til at skøtte sig selv, vil Øde-
læggelsen i Mellemøret faa Lov til at skride fremad, de smaa Øreben
gaa til Grunde, og Lidelsen i Mellemørets Benvægge udbreder sig.
Følgen heraf vil for det første være en Nedsættelse af Hørelsen, og jo
større Ødelæggelsen er, desto mindre Udsigt vil der være til, at en
fornuftig Behandling vil kunne genoprette det tabte i saa Henseende.
Men for det andet er en forsømt, materieafsondrende, ildelugtende
Mellemørebetændelse en Lidelse, der rummer betydelige Farer for
Individets Sundhed. Mellemøret ligger dybt inde i Hovedet, kun ad-
skilt fra Hjernen ved Benvægge, der paa mange Steder ere papirs-
tynde, og Erfaringen lærer, at en Betændelse i Mellemøret kan for-
plante sig gennem disse Benvægge til Hjernehulen og give Anledning
til Hjernebetændelser, der medføre Patientens Død. Det er navnlig
ved forsømte, stinkende Mellemørebetændelser, at dette Forhold iagt-
tages, og Ulykken indtræffer ofte uden Varsel saa hurtigt, at rettidig
Hjælp er umulig. Derfor bør et Øreflod ikke betragtes som noget,
man ikke bør skænke tilbørlig Opmærksomhed. Tværtimod, man
maa huske paa, at et Øreflod er Udtrykket for en dybere Ørelidelse,
der medfører Farer ikke alene for Hørelsen, men ogsaa for Patientens
Almenbefindende, og at en fornuftig rettidig Behandling af en kyn-
dig Læge vil være i Stand til at afværge mange Ulykker under disse
Forhold.
Øresmerter er ligesom Ørefloddet en Ørelidelse, men medens Ud-
floddet i Almindelighed kun var et Udtryk for en Mellemørebetæn-
delse, optræder Øresmerten saavel ved Betændelser i det ydre Øre
og Øregangen som ved Mellemørebetændelsen. Øresmerten er af
meget forskellig Styrke, snart dump, svag, murrende, snart borende,
sønderslidende, forstyrrende Patienten Dag og Nat. Smertens Styrke
staar ingenlunde i ligefremt Forhold til den til Grund liggende Lidelses
Alvorlighed. Thi en uskyldig Filipensdannelse i den ydre Øregang
kan foraarsage den voldsomste borende og udstraalende Smerte, som
holder Patienten vaagen Dag og Nat, medens en alvorlig Mellemøre-
betændelse med udbredte Lidelser af de Mellemøret omgivende Ben-
vægge kan forløbe aldeles smertefrit eller kun nu og da givende An-
ledning til en ringe Smertefornemmelse. Ikke sjældent hænder det,
at de voldsomste Øresmerter ere af ren nervøs Karakter og skyldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free