Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tændernes Bevaring. Af Tandlæge Alfred Bramsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Mundens Udskylning hyppigt og grundigt er noget af det virk-
somste til at forebygge Tændernes Ødelæggelse. Og denne Forholds-
regel har tilmed det store Fortrin fremfor alle andre, at den ikke
kan misbruges. Jo hyppigere og kraftigere den bruges, desto gavn-
ligere. Saavel Morgen og Aften som efter hvert Maaltid bør man an-
vende nogle Øjeblikke til grundige Udskylninger, helst med kuldslaaet
Vand, enten ublandet eller med en Tilsætning af nogle Draaber eau
de cologne.
2. Flossilke og Tandstikker. Tændernes svageste Punkter ere de
Sider, der støde op til hverandre. Dér lure Spirer til Sygdom uaflade-
ligt, og selv efter den omhyggeligste Udskylning ere de tæt mod hin-
anden hvilende’Flader ikke rene. Der er to Maader at rense disse
Mellemrum paa, enten ved Hjælp af Tandstikker eller med Flossilke.
Silken — der forinden helst maa stryges hen over Voks —
kan komme ind saa at sige overalt, hvorimod Tandstik-
keren, selv naar den har en hensigtsmæssig Form, van-
skeligt kan passere hele Mellemrummet overalt, hvor Tæn-
derne staa meget tæt. Tandstikkeren har til Gengæld det
ikke uvæsentlige Fortrin, at den er en nem lille Ting, der
altid kan være ved Haanden.
De almindelige Træ-Tandstikkere ere tykke og klod-
sede og gøre derfor Skade paa Tandkødet og Tændernes
Rodhinder. Metal-Tandstikkeren er lettere og finere, men
staar dog afgjort tilbage for Penneposen, den eneste Tand-
stikker, der kan anbefales.
Pennepose-Tandstikkeren, der sælges i Bundter, er imid-
lertid ubrugelig i den Form, hvori den almindelig udbydes.
Den maa først tilskæres og gives en saadan Form, at den
med Lethed og uden at presse eller saare kan gaa ind
mellem Tænderne. Fig. 1 viser begge Former.
3. Tandbørstning. Børsten. Der er bestemte Steder,
der ere langt mere udsatte end andre, nemlig Fordybnin-
gerne i Kindtændernes Tyggeflader og de foran omtalte Berøringsflader.
Disse kan en almindelig Tandbørste ikke naa; den gnider løs paa
Tændernes Facader, uden at Børsterne trænge ind i Mellemrummene
og ned i Fordybningerne — og netop dér er Ødelæggelsens Arne-
steder. For at kunne naa disse Steder, maa Børsten formes som den
her afbildede (Fig. 2).
En saadan Børste gør virkelig Gavn og har desuden det store
Fortrin, at den let kan holdes ren, hvad de almindelige, tætte Børster
ikke kunne, hvorfor der ogsaa i dem samler sig Bakterier og Uren-
heder i stor Mængde. Men en uren Børste skader mere end den gavner.
VORT HJEM. II. Bd. 1. Afsnit, . U
Fig. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
