Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svangerskab — Barselseng — Det spæde Barn. Af Professor, Dr med. Leopold Meyer - III. Det spæde Barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være fast bliver elastisk eller blødt*). Ogsaa Enderne af Knoglerne ved
Leddene svulme op, hvorfor Sygdommen undertiden benævnes »dob-
belte Ledde«. Samtidig lider Barnet hyppig af Fordøjelsesforstyrrelser,
Hoste, sveder ofte stærkt paa Hovedet, ømmer sig, naar man tager
paa det. Under disse Omstændigheder, som i det hele ved Sygdomme
hos spæde Børn, bør man man ikke opsætte at søge Lægehjælp.
Dette gælder i særlig høj Grad de hos spæde Børn saa hyppige
Fordøjelsesforstyrreiser, af hvilke vi skulle omtale enkelte. Opkastning
er ofte kun et Tegn paa, at Barnet har drukket for meget eller for
hurtigt. Straks efter endt Maaltid vil der da komme en Opgylpning
eller Opkastning af Mælk, der som oftest er ostet. Er dette Tilfældet,
søger man at hæve Aarsagen (f. Eks. ved at gøre Hullerne i Patte-
toldene mindre). Ved stærkere Opkastning maa Lægehjælp søges og
ligeledes ved Diarré. De første Dage efter Fødselen er Barnets Aab-
ning sort, senere lysegul, jævn, indfinder sig 2—4 Gange i Døgnet.
Bliver den skilt, klumpet, med smaa, hvide Gryn i, eller skummer
og gærer den, har den en stærkt stikkende, syrlig eller laadden Lugt,
da er Barnets Fordøjelse i Uorden. De smaa, hvide Gryn, dei otte
urigtig kaldes Trøske, ere ufordøjede Mælkerester og kunne antyde,
enten at Barnet faar for megen Føde, eller at Fordøjelsesorganerne
ikke kunne bearbejde en passende Mængde Føde. I førstnævnte Til-
fælde trives Barnet, i sidstnævnte magrer det af og taber i Vægt.
Ofte lider Barnet tillige meget af Vinde, krymper sig, skriger og ar-
bejder med Benene. Er Aabningen samtidig snarest fast, hjælper det
ofte at give 3—5 almindelige Rabarberdraaber i en Tlieskefuld Vand
eller Fennikelvand hver 3dje Time eller en lille halv Theskefuld lødt
Børnepulver et Par Gange. Øjeblikkelig Lindring skaffes bedst ved
et lille Lavement af Vand eller Kamilletlie. Er Aabningen snarest
tynd, kan man give en Barneskefuld hvid Stoppemikstur hver 2den—
3dje Time. Ofte hjælper det at sætte et Par Spiseskefulde Kalkvand
til Barnets Flaske i Stedet for en tilsvarende Mængde Vand. Hjælpe
disse Midler ikke snart, maa Lægen hentes, og er Diarreen stærk,
skal man gøre det straks, ikke slaa sig til Ro med, at det »kun er
ondt for Tænder«. Bliver Barnet samtidig stærkt angrebet, maa
man iagttage følgende indtil Lægens Ankomst. Man maa ganske op-
høre med at give Barnet Mælk, Vælling, Tvebaksmad eller lignende.
Man kan forsøge, om tynd Salep eller afsiet Havre- eller Bygsuppe
taales, og kan til hvert Maaltid sætte 1 Theskefuld Portvin eller 1/2
Theskefuld Kognak, hvis Barnet er meget svagt. Men kastes dette
*) Hei’med maa ikke forveksles det bløde Sted i Hjerneskallen fortil, den saakaldte
F onian elle, der normalt findes hos alle Børn, og’ som i Reglen først bliver fast
(»lukker sig«) i Løbet af 2det Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
