- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
176

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børnenes Sundhedspleje i Hjemmet. Af Kommunelæge Axel Hertel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I vort Klima er en let Uldtrøje umiddelbart paa Kroppen sikkert
et meget passende og hensigtsmæssigt Klædningsstykke ogsaa for Børn;
men i øvrigt ere vi vistnok snarere tilbøjelige til at pakke Børnene
for stærkt ind end det modsatte. Sikkert er det, at Børn, der ikke
ere vante til at blive meget indpakkede, ere mindre udsatte for For-
kølelse og have større Modstandsevne end de Børn, hvis Mødre altid
ere parate med Overfrakker og Halstørklæder, saa snart Termometret
viser et Par Grader lavere end den foregaaende Dag. En fornuftig
Hærden, selvfølgelig uden at gaa til nogen Yderlighed, som at lade
dem vandre om med nøgne, blaafrosne Knæ en kold Vinterdag, er
langt tjenligere end den vidt drevne Ængstelighed, som man nu jævn-
lig er Vidne til. Men Børnene maa kunne røre sig frit i deres Klæ-
der, alle stramtsiddende Klædningsstykker ere direkte skadelige, da de
besvære Blodcirkulationen og endog kunne hindre Legemet i dets
naturlige Vækst. Der maa derfor indtrængende advares imod Brugen
af stive Korsetter og Snørliv hos unge Piger; de hindre de indvendige
Organers naturlige Udvikling og ende med at deformere og vanskabe
dem, at forskyde Organerne og give dem et forkert og urigtigt Leje
overfor hinanden; de kunne derved give Anledning til alvorlige Syg-
domme senere hen i Livet. Det, man vil opnaa ved dem, at give de
unge Piger en bedre Holdning, opnaas langt sikrere ad helt andre
Veje ved at styrke deres slappe Muskler ved Gymnastik, Friluftslege
og kraftige Legemsbevægelser, ved ikke at tillade dem at sidde i slette
Arbejdsstillinger under Haandarbejde, Skrivning og Læsning, ved om
Sommeren at lade dem bruge kolde Bade, Svømning og om Vinteren
Skøjteløb, kort sagt, ved at styrke og hærde dem og øve dem i at
bruge deres Muskler, men ikke ved at stive dem af med stramme
Korsetter, der virke lige modsat, hindre Musklernes frie Virksomhed,
slappe dem i Stedet for at styrke dem, og saaledes gøre direkte be-
stemt paaviselig Skade. At de unge Piger ved en kraftig og sund
Udvikling af deres Legeme gennem Legemsøvelser kunne faa og be-
vare en smuk, fri og naturlig Holdning, er nu heldigvis en dagligdags
Erfaring, lige saa bestemt fastslaaet som Snørlivets skadelige Virkning.
Fra det Øjeblik Børnene i 6—7 Aars Alderen begynde deres Skole-
gang, træder et nyt Moment ind i deres Liv, som i højeste Grad faar
Betydning for deres aandelige og legemlige Udvikling. Som tidligere
nævnt falder Begyndelsen af Skolegangen sammen med en Periode,
hvor Sygeligheden stadig tager til, og særlig stærkt blandt Pigebørnene.
Det er derfor ethvert Hjems Pligt omhyggeligt at følge Børnene, hvor-
ledes de taale denne store Overgang fra det tidligere frie Liv, for i
Tide at tage de rette Forholdsregler, hvis det viser sig, at det gaar
ud over deres Sundhed og Velbefindende. Det kan ikke være andet,
end at Skolen i høj Grad maa lægge Beslag paa Børnenes Tid og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free